mandag den 31. oktober 2011

Kreative Dage 2011

I lørdags var jeg til Kreative Dage i Fredericia med to dejlige blogdamer, som jeg dog kender mest fra virkelighedens verden (Lea og Anette). Vi HYGGEDE os helt enormt!! Kreative dage er et helt ok koncept, men i deres selskab var det helt fantatstisk! Vi hygger os ufatteligt i hinandens selskab, vi har en hel skattekiste af fælles minder fra "gamle dage", og så deler vi passionen for det kreative. Tak for en skøn dag, tøser!
Kreative dage er en kreativ messe med en masse stande  (faktisk så mange at man umuligt kan finde rundt uden et kort), hvor alle mulige personer (mest butikker) fremviser og sælger alverdens kreative sager. Jeg fik brugt en hel masse penge og ku uden problemer ha brugt maaaange flere. Jeg købte garn, kreabøger, tegne udstyr, knapper og meget mere. NammenammeNAM blev der sagt!
Karen og Tina havde en stand og ind imellem holdt de foredrag på en stor scene. Jeg bøjer mig altså i støvet for deres mod og ikke mindst for deres udholdenhed. Der stod konstant en kødrand af mennesker om deres stand, og de to damer må ha været helt tørre i munden af at sludre med dem alle sammen. Det var så fint, for deres fortællinger handlede ikke kun om Tina og Karen, men de fik fortalt vidt og bredt om vores skønne virtuelle univers "Blogland", vores kreative fællesskab og om hvordan vi (gratis) deler ideer og passioner med hinanden. I begyndelsen mødte vi flere bloggere med skilte på, men lige pludselig væltede der ind med folk og bloggerne forsvandt ligesom i mylderet.
Hvis du godt ku tænke dig at tage til Kreative Dage næste år, så køb billeterne på nettet forinden, kom helt fra messen begynder (så du undgår kø), og så vil jeg (virkelig!) anbefale dig at følges med en eller flere (veninder, bloggere, familiemedlemmer) som deler samme interesse for det kreative som dig selv.
Jeg viser senere, hvad jeg brugte penge på...

7 kommentarer:

  1. Ej det må jeg simpelthen afsted til næste år :)

    SvarSlet
  2. Ja, det var overvældende - har allerede lavet en aftale med min søster næste år. Synes godt nok der var mange mennesker så vi tager afsted fredag næste år:-)

    SvarSlet
  3. Heldige dig! Det lyder som en rigtig god dag! Jeg skal med næste år, det er bestemt! Og tak for DYMO tape, det er jo næsten smukt. Håber pengene er kommet frem :)

    Hilsen Camilla Maria, (MyminMy)

    SvarSlet
  4. Ja det var skisme hyggeligt, søde Trine. Så dejligt at se dig og Lunde igen. Bedre selskab skal man lede længe efter... :-)
    Skal HELT sikkert afsted næste år, og til næste år vil jeg være der en hel dag! ;-) Vi må se om vi ikke kan finde en strikke-weekend SNART!!!

    SvarSlet
  5. Korrekt sikke mange mennesker. Vi burde have mødt hinanden for der sidder ikke mindre end 3 bloggere på dit billede ;).
    Vi havde også bestilt billetter hjemmefra og hvilken lettelse da vi fandt ud af at vi skulle gennem VIP indgangen for køen i sig selv kunne jo tage pusten fra en´

    SvarSlet
  6. Dejligt at læse I også havde en skøn dag. Og TAK fordi du hilste - det gjorde mig så glad :) Det er så dejligt at mødes lige at sludre lidt med andre bloggere, man synes man kender.
    Jeg glæder mig til at se, hvad du købte.
    (Jeg var kedeligt standhaftig!)

    SvarSlet
  7. Vidste, jeg skulle have taget afsted...det ser hyggeligt ud.
    Nogen idé om, hvornår det er næste år? Er det altid sidste weekend i oktober?

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...