mandag den 17. oktober 2011

Jeg plukker frugt med en brugt frugtplukker

Jeg har samlet, renset og presset æbler i dag. Mine dejlige forældre har købt en saftpresser, og den har vi lånt. Ca. 5 liter fantastisk, naturligt, økologisk, velsmagende, hjemmepresset æblemost er drikkeklar (det meste ligger dog i fryseren). Det er så skønt!! Det tog omkring 2 timer at fremstille de 5 liter, men det var altså hyggeligt! Og vi har jo mange, mange flere æbler i haven, end vi nogensinde kan gnaske os igennem, så en ordentlig omgang most virker oplagt. Skål og NAM!

11 kommentarer:

  1. Hov for søren - det er de samme æbler som vi har i haven - og kan ikke finde ud af hvad de hedder!! Ved du det???

    Super smart med sådan en frugtplukker :) hvor mon man finder dem...?

    Holder pt lige pause fra æbleskrælningen... har dog fået anskaffet mig en gammeldags æbleskræller - det er altså nemt at lave både til fryseren med sådan en :)

    SvarSlet
  2. Hej :-)

    Dejlige billeder!

    Det minder mig om, at jeg bare skal ud på den lokale frugtplantage og hamstre til vinteren. Sidste år havde vi æbler, most, grød og mos til mange måneder.

    SvarSlet
  3. Haha! Jeg aner heller ikke hvad de æbler hedder. Vi har fået en hel masse forslag fra familie og venner, men egentlig aner vi ikke, hvad det er for nogen. For nylig var der et arrangement på Gl. Estrup hvor man kunne komme med sine æbler og få dem specificeret, men det fandt jeg først ud af, da det var for sent :-S
    Frugtplukkeren var her i huset, da vi købte det, men mion ikke de har sådan en i et havecenter eller lign.?
    Når jeg presser æblerne ryger de i maskinen uskrællet med kernehus og det hele. Jeg sørger bare for at tjekke for orm, og så fjerner jeg dårlige steder, "blomsten" i bunden og den der pind i toppen, og det er det :-) Og ud af maskinen kommer den skønneste most!

    SvarSlet
  4. Hej Marlene. Mange tak :-)
    Og ja, af sted med dig. Det er så skønt og ikke mindst SUNDT med æbler :-)

    SvarSlet
  5. Hej trine

    Det smager SÅ skønt. Vi var igang i lørdags hos en veninde, som også lige har købe en frugtpresser. Forskellige æbler ned i tønden og hjem med ca. 4 liter. De 3 er drukket nu og kun en ligger i fryseren til en nytårsdrink. I lørdags blandede vi nemlig Brut og æblemost, og mums, det smager godt:)))

    Stine

    SvarSlet
  6. Tror da vi skal finde en sådan saftpresser, det ser sindssygt lækkert ud - Har selv lavet mos i dag, som også kan ses inde på min blog, men der måtte jeg jo stå og skrælle og skære det hele ud inden - det ville være lækkert hvis man kunne udnytte alle æblerne, ved at presse dem til saft, man (jeg) ikke lige orker at skrælle og skære...
    Jeg har engang set en sådan frugtplukker i Netto og i Jem&fix, men mon ikke planteskoler, og eksempelvis Bo Grønt har dem også?

    SvarSlet
  7. Jeg er også glad for min saftpresser. Og sidste gang tog jeg et par håndfulde af "affaldet" og puttede i knækbrødsdejen. Det blev forrygende! Prøv det.

    SvarSlet
  8. Det minder jo om, hvordan det er her hjemme. Æblegrød i fryseren, æbleskiver, der hænger til tørre, og en kurv med æbler, der skal blive til most i dag (forhåbentligt).

    Overvejer om man mon også kan lave most af pærer, eller om de gør sig bedre som saft? Hmm... man må ko prøve sig frem

    SvarSlet
  9. Ej, hvor ser det bare lækkert ud!
    Her oppe i nord kan der slet ikke vokse æbler engang...

    SvarSlet
  10. Sikke lækkert det lyder! Velbekomme!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...