lørdag den 29. december 2012

Endnu et lille mirakel

D. 27/12, 9 dage efter termin, om formiddagen kom denne lille, perfekte lækkerbisken til verden. Lille og lille... Hun vejede 4275 g ved fødslen, så egentlig er hun en kæmpebaby. Og alligevel så lillebitte og dejlig.
Fødslen gik godt og efter ca. 12 timers indadvendte luft-ind-af-næsen-ud-af-munden veer og 10 min. urkvindeskrig og presseveer var det overstået!
Nu prøver vi at finde os selv og lære den lille ny at kende herhjemme, og det der med at det lige var jul og snart er nytår går stille og roligt vores næser forbi. Babybobbel here we are!
De sidste dage har lillesøster stort set brugt på at spise og sove og spise og sove og spise og sove. Storesøsteren er (også),fuldstændig forelsket og vil gerne holde, kysse og kramme sin lillesøster hele tiden. Det varmer forældrenes hjerter.
Vi er endnu ikke helt sikre på lillesøsters navn, så det er stadig hemmeligt, men tror ikke det varer længe, før vi er klar.
Ja, så der er ekstrastille på Søhesten, og nu ved I hvorfor.

onsdag den 12. december 2012

Giraffen Gertrud

Bjarke er gift med en af mine allerdejligste veninder. Han er talentfuld og genial til at skrive, og fornylig udgav han den fineste børnebog, og den skal helt klart fremhæves og hyldes her på Søhesten.
Vingummibamsen er allerede solgt :-)

Giraffen Gertrud er en bog, som henvender sig til de 3-7 årige. I bogen kan man læse om prutten Poul, der så gerne vil ud i verden. Der er også en historie om Morten Monster, som så gerne vil være fodboldspiller ligesom Messi Monster.
Historierne fylder maks en side, så man kan nemt overskue at læse en eller flere inden sovetid.
Er du og dit barn til humor, smukke beskrivelser og velskrevne historier, så bør denne bog være fast deltager i godnatlæsningen
Bogen er i paperback og absolut ikke tung. Den kan erhverves for 68kr hos:
http://www.musicdirect.nu/giraffengertrud
Folkesparekassens afdeling i Aarhus
chib pressebureau mejlgade Aarhus

Se mere på facebooksiden: http://www.facebook.com/#!/GiraffenGertrudOg9AndreGodnathistorier

onsdag den 21. november 2012

Den skønneste lille jule-sag

Vi har modtaget denne helt fantastisk skønne nederdel fra Filabel.dk. Edith har fået lov til at være testperson, og nederdelen er særdeles godkendt! Vi vidste ikke på forhånd, hvad vi ville modtage, og sikke dog en SKØN overraskelse!
Edith synes selv, den er SÅ fin, og det gør hendes mor (altså mig, ikk ;) også. Faktisk ville jeg ønske den fandtes i voksenstørrelse også.
Nederdelen er af en super kvalitet. Og så elsker jeg detaljerne - de smukke knapper, hjerterne og det lækre foer.
Edith har haft den på herhjemme, hun haft den på til en omgang familietamtam, og også mens hun har leget med sin elskede kusine. Hun kan bevæge sig frit i den og lave alle de badutspring hun plejer, hvilket klart er et stort plus. Hun har desuden fået en masse komplimenter, når hun har haft den på, og den slags falder i særdeles god jord hos denne 3-årig pige!
Jeg kendte ikke på forhånd mærket, "4 Funky Flavours", men det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg stifter bekendtskab med det. HER kan du se Filabels udvalg af både pige- og drengetøj fra samme mærke.
Hermed er Vingummibamsens juleoutfit i hus, og det er hendes højgravide mor, som knap gider slæbe sig rundt i butikkerne, rigtig godt tilfreds med :-)

Ja, som du sikkert har gættet, er dette et sponsoreret indlæg :)

onsdag den 7. november 2012

Laber pigestrik med hjerter

Her er endnu et eksempel på, hvad jeg fik ud af Kreative Dage, eller rettere hvad Edith Vingummibamse fik ud af det. Jeg strikkede denne lynhurtigt, hvilket var en stor tilfredsstillelse. Den er nogenlunde let at gå til.
Edith fyldte 3 i slutningen af september, og hun er en STOR 3-årig. Hun blev fornylig målt hos lægen til at være 105 cm høj! Vi har endnu ikke mødt en jævnaldrende, der var højere end hende, og ofte tror folk, hun er ældre, end hun er. Hvilket både er godt og skidt...
Derfor er denne strikket i str 6 år, for jeg strikker oftest strammere end angivet. Den svarer nok til en str 5 år, og så kan hun måske også vokse en anelse i den ;)
Synes selv denne model er så fin! Det gør ejermanden...eller ejerpigen heldigvis også.
Opskrift og garn er købt HER.

tirsdag den 6. november 2012

Hama hjort

Kreative Dage købte jeg nogle Hama perler. Så fandt jeg en broderet hjort på Pinterest, og så kom der denne sag ud af perlerne.
Jeg har valgt at stryge den på begge sider, så den kan klare lidt knubs. Og så lige presse den i kort tid under en stor bog, lige efter den er strøget, så den ikke buler.
Synes selv den er blevet ret så fin :)

mandag den 5. november 2012

Kig ind hjemme hos Søhesten og co.

Her er et billede af vores gode, gamle hus udefra. Hvis du vil indenfor og kigge lidt rundt, så smut forbi hos søde Katrine. Hun har nemlig været på visit hjemme hos mig med sit kamera.
Der kom DETTE virkelig fine indlæg ud af det.
Stor ros til dig, Katrine :)

Da jeg var til Kreative Dage

I sidste weekend var jeg til kreative dage sammen med 2 søde bloggere. Som jeg fortalte i sidste indlæg, var jeg heldig at vinde hele 3 gæstekort hos Karen til Kreativ Dage i Fredericia i weekenden. Tusind tak Karen!
Jeg snuppede Susan og Anette med. Begge kender jeg først og fremmest fra den virkelige verden, men det er SKØNT også at kunne følge dem i blogland . De kendte ikke hinanden i forvejen, men det gør de nu, og vi havde en vildt hyggelig dag i hinandens selskab! Der blev gramset på og købt en masse kreative ting og sager.
Jeg kom hjem med sagerne på de nederste billeder. Man skal virkelig passe på ikke at forkøbe sig! Jeg hold mig indenfor mit budget, hvilket var noget af en bedrift, hvis jeg selv skal sige det.
På messen dukkede der et enormt antal gæster op! Vi var virkelig glade for vores gæstekort, for de betød, at vi ku springe en KÆMPE kø uden for messecenteret over. Stor tilfredsstillelse, især fordi min gravide krop var desperat efter en tur på "det lille hus" ovenpå en lang køretur :-D
I løbet af eftermiddagen tyndede det lidt ud i menneskemylderet - heldigvis.
På messen var der hovedsageligt garn-, patchwork-, smykke- og scrapstande, men der var da også en del stande med andre kreative sager. Nogle af dem henvendte sig ikke til mig eller min målgruppe, mens andre var lige i øjet. Men fint med noget til enhver alder og smag.
Senere viser jeg hvad jeg har brugt garnet og de sorte Hama perler til...

fredag den 26. oktober 2012

Kreative dage


Jubii!! Jeg er så heldig, for jeg vandt hele 3 stk billetter hos Karen Klarbæk til Kreative Dage i Fredericia. Lørdag skal hermed bruges i krea-slaraffenland i selskab med 2 søde bloggere. Mere om det senere...
Glæder mig!!

Se lige hvad jeg har syet!


Jeg har drømt om sådan en smuk Marapytta-jakke i lang, lang tid. Faktisk i flere år! For en uge siden blev jeg endelig helt færdig med min helt egen Marapytta jakke!!Jeg viste den på Instagram, som jeg er blevet godt aktiv på (hedder Soehesten). Håber snart, at jeg også bliver lige så god til at blogge herinde...
Nå, men jeg er virkelig glad for resultatet - og stolt.
Syning er ikke min stærke side, bestemt ikke faktisk, men jeg ville ønske det var, og så er det jo, at øvelse gør mester. Og efter sykurset hos Line føler jeg mig meget mere sy-sej. Jeg har aldrig syet sådan noget avanceret noget før, overhovedet, og det var fedt med en masse nye tips og tricks.
Og så var syweekenden i Århus super hyggelig. Der blev knoklet grundigt igennem og alle var meget koncentreret, men stemningen var varm og god.
Hermed mine VARMESTE anbefalinger!

fredag den 5. oktober 2012

Skøn Marapytta weekend i sigte

Lørdag og søndag skal bruges bag symaskinen med kyndig vejledning fra denne dygtige dame.
Det skal meget gerne ende ud med en laber quiltet, Liberty-licious jakke.
Dette Liberty stof er købt på shaukat.co.uk, og jeg synes, det er så fint!
Nøj, jeg glæder mig! Er der andre her i det gode blogland, der har tilmeldt sig weekendens Århus-kursus?

tirsdag den 2. oktober 2012

Loppelækre køretøjer til en 3-årig

Dukkebarnevognen fik den store Vingummibamse fornylig i 3-års fødselsdagsgave. Vi købte den for længe siden, men først nu, er hun stor nok til at sætte pris på den.
Dukkebarnevognen fandt jeg i går i en genbrugsbutik. Smuk, gammel og velholdt er den. Fantastisk røverkøb! Den vakte stor glæde hos dukkemoren - og nok også hos dukken. Snart får Vingummien endnu en dukke, når jeg får taget mig sammen til at sy armene på...hver ting til sin tid...

tirsdag den 25. september 2012

Kæmpemønster i ramme

Dette mønster har jeg efterhånden arbejdet på længe. I går blev jeg færdig, og i dag nyder jeg resultatet, samtidig med at jeg gør klar til bedsteforældre-fødselsdags-besøg i aften.
Mønsteret er tegnet på et stk kraftigt A3 papir, og jeg har gjort meget ud af at lave en masse småbitte detaljer. Jeg elsker at give hver eneste streg koncentration og opmærksomhed. Det er meditativt, afstressende og skønt!
Før jeg gik i gang, besluttede jeg, at mønsteret skulle fylde hele papiret, det skulle være cirkelformet, der skulle være gentagelser og centrum skulle være lidt forskudt fra midten. Jeg kan godt lide at stille små regler op for mig selv, før jeg går i gang, så jeg har et eller andet at forholde mig til hele tegneprocessen igennem. Jeg har dog improviseret mig frem til sammensætningen af mønstre fra midten og ud til kanten. Faktisk er jeg ret godt tilfreds med resultatet, og jeg har virkelig nydt at fordybe mig i dette mønster.

3 år!

I dag er der en Vingummibamse, der fylder hele 3 år! Hip hip hurra!!
Og som tiden dog flyver!

mandag den 24. september 2012

Søhesten i Hendes Verden

I denne uge er Søhesten i Hendes Verden! Og ja, jeg drønede direkte fra barn-i-børnehave-aflevering ned og købte bladet :)
På side 79 i Hendes Verden kan du finde Søhesten, dette link og en beskrivelse af hvordan du gør, og hvordan du kan tegne mønstre på bl.a. porcelæn.
Hvis nogen i den anledning skulle kommer her forbi bloggen for første gang, så kan man se en oversigt over mine mønster DIYs (=Do It Yourselfs/gør det selv) enten i højre side af skærmen, eller hvis du trykker på teksten: DIYs- Lær at tegne mønstre (tryk HER - ellers findes den øverst lige under bloggens overskrift).   

onsdag den 19. september 2012

Stor amagerhylde - Solgt

Jeg sælger denne labre hylde, for vi har ikke helt plads til den. Den er ca. 80 cm høj og 95 cm bred. SOLGT!
Jeg kan ikke sende den med posten, for den er for stor, men du kan afhente den hos mig, og jeg bor i Langå - 20 min fra Randers og 40 min fra Århus. Skriv til soehestenblog@yahoo.dk hvis den har interesse.

torsdag den 13. september 2012

Nye hylder

Græsvase og løvebilledet er dejlige fødselsdagsgaver. Jeg er nu 32!
Et billede af vores hus fra gamle, gamle dage.


Lidt porcelæns-kitsch og mønstre er altid godt :-)
Ja altså, Søhesten er lidt småstille. Det har den været i ny og næ lige, siden jeg blev gravid (bonusinfo jeg er nu 26 uger henne).
Det er ikke planlagt, at bloggen skal være stille, sådan er det bare. Min energi bliver brugt alle mulige andre steder, og jeg pusler rundt og bygger rede, gør jeg.  Dejlig, dejlig!
Senest har jeg fået hængt nye hylder op, og jeg bliver glad af at kigge på dem begge. Den ene hænger i vores stue, og den anden hænger på badeværelset.
Begge hylder er også blevet vist på min Instagram konto (jeg hedder Soehesten), som i modsætningen til bloggen er særdeles aktiv. Er der ikke efterhånden mange blog-folk, som har det sådan?
Snart kommer der mønstre på Søhesten, og ja, jeg nævnte det for efterhånden længe siden, men jeg har også stadig intentioner om at sælge noget af mit retrostof. Jaja, hver ting til sin tid.

lørdag den 1. september 2012

Ingerslev i morgen - ses vi?

Billederne her er ret dårlige, og hvad du ser her er kun en lillebitte brøkdel af alle de sager, vi tager med på bagagerumsmarkedet på Ingerslev Boulevard i Århus i morgen (fra kl 10-16). Kæresten og jeg har en masse skønne retrosager med, og vi gør vores ypperste for at finde gode bagagerumspriser. Vi står jo foran en familieforøgelse, og hvis der skal være plads til os alle i det lille hus, så bliver vi ganske simpelt nødt til at skille os af med nogle sager.
Der sælges vattæpper, retrostof, legetøj, film, smykker, bøger, porcelæn og en heeeel masse andet.
Hvis du tager på markedet i morgen, så kom endelig og sig hej. Du kan kende mig på maven ;-)

torsdag den 23. august 2012

Farver

Billed 1 - Vattæppe-kup! Så det i baglokalet i en genbrugs, og spurgte om det var til salg. Manden svarede, at det bare blev brugt, når de skulle fragte møbler. "Hvad skal du da bruge det til? En hund?", spurgte han.(...!!) Jeg fortalte at det faktisk var et meget moderne tæppe og hverken egnet til møbelfragt eller hund. Fik derefter tæppet billigt. Jubi!!
Billed 2 - Regnbueparaply købt i Tiger.
Billed 3 - Maskingtape købt billigt i Søstrene. Ja, ku ikke helt styre mig...
Billed 4 -  På stranden rev min kæreste hul i et af mine yndlingstæpper. Han var ikke populær i øjeblikket, men har dog tilgivet ham. Det var trods alt ikke med vilje.

Alle billederne findes også på min Instagram-profil @Soehesten.

onsdag den 22. august 2012

Yndlingsmennesker på yndlingsbilleder

Weekenden var virkelig skøn. Fik knipset disse fantastiske øjeblikke med mobilos. Suk!
# Kæresten og Vingummibamsen
# Vingummibamsen og hendes 10 dage yngre kusine

Billederne kan også ses på Instagram @soehesten

tirsdag den 21. august 2012

Genbrug med maskingtape


Dette er et lille forsøg, som ikke er blevet helt som forventet, men som heldigvis stadig sagtens kan bruges.
Ideen har jeg fundet via Pinterest, og synes det var ret smart, så det skulle lige prøves..
Denne er lavet af en lille "Neutral" vaskemiddel dunk til uld-/finvask, og efterfølgende pyntet med maskingtape. Desværre blev den for lille til min Iphone. Næste gang jeg tømmer en stor vaskemiddel-dunk, må den komme under kniven.
Denne får Vingummibamsen.Hver morgen skal hun finde sin legemobil (tænk nu hvis nogen ringer...), og hun kan sjældent huske, hvor hun har lagt den (hvor mon hun har det fra??), så måske kunne denne blive et godt, fast opbevaringssted.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...