


Faktisk er jeg lidt flov over at vise jer disse billeder, men jeg har altså behov for at dele dette med jer, for jeg har brug for lidt hjælp.
For et år siden flyttede vi ind i vores nuværende hus. Det er et 210 år gammelt bindingsværkshus med masser af charme. Vi fik det meget billigt, for det trængte til en kærlig hånd, og vi er begge på SU, så der er (desværre) ikke råd til et palads. Handymanden har sat en masse i stand, og huset bliver bedre og bedre.
Rummet på billederne er et meget vigtig rum, som trænger til en SÆRDELES KÆRLIG HÅND - nemlig badeværelset. Det er ikke særlig stort, men til gengæld ualmindelig dårlig indrettet!!! (desperat smiley)
Toilettet står midt i rummet, brusekabinen er for smal + alt for lang og håndvasken er slidt. Der er rør over det hele, og et af dem løber endda over døren, så man næsten banker hovedet ind i det. Det myldrer med klamme insekter derinde, for der er fyld med gemmesteder under rør og bag radiatoren! Åh føj, hvor jeg dog væmmes ved det rum!! Den tidligere ejer var kæmpestorryger, og det ses på de i forvejen labre, grønne vægge. Lige meget hvor meget, man gør rent, ser det klamt og uhumsk ud!! Det eneste der gør rummet rart, er hjertet med vores forbogstaver, som Jens malede på væggen engang.
I min verden bør et badeværelse være rent, lyst og lækkert, så egentlig er det ret godt klaret, at jeg har fundet mig i DET HER (!!!) i et helt år!!
Men men men søde blogfolk, der er håb forude. Sidst i denne uge flytter Edith og jeg hjemmefra (i 1½ uge), for så skal handymanden for alvor i gang. Han arbejder bedst uden nuttet baby i nærheden og en anti-handy kæreste, der stiller irriterende blondine-spørgsmål, og jeg kan ikke levet uden toilet (gad vide, hvad han har tænkt sig at gøre??) .
Nu skal det klamme rum sættes totalt i stand!!! Rør skal lægges om, der skal lægges guldvarme, nyt loft, nye vægge osv!! Vaskemaskine/tørretumbler skal mases herind (indtil vi om 1½ år for et bryggers), men det er ok for så bliver der plads til OPVASKEMASKINE i køkkenet!!
Byggeperioden er altid noget bæ, og alt tager altid mindst dobbelt så lang tid, som man tror, men SHIT hvor er det bare det værd! Det er meget at se frem til, og det kan ikke beskrives, hvor meget jeg glæder mig!!!
Men sådan et badeværelse skal det jo indrettes og gøres lækkert. Handymanden kan meget, rigtig meget, men her er det altså mig, der er boss, :-) Men jeg har aldrig indrettet et badeværelse før, og min hjerne er gået i stå.
Og det er her I kommer ind i billedet, søde blogfolk.
For jeg har alvorlig brug for inspiration!! Nogle billeder af smukke badeværelser.
Kender I et godt badeværelses-inspirations-sted på nettet, har I noget på jeres blogs, eller har I noget som kan sende til min mail???
Hjæææælp!!!
OPDATERING - Se det
færdige badeværelse HER.