Der er sket et vendepunkt i vores tilværelse her i det lille hjem! Kæresten og jeg har boet under samme tag i nu 6 år. Sidste år fik vi fjernsyn for første gang, og i dag kan vi tjekke OPVASKEMASKINE af på listen over ubegribelig luksus i vores liv! Vi har altid sukket efter sådan et monstrum, men har aldrig haft pladsen - før nu!! Den er lige blevet sat til, den virker og er i gang med første opvask!! J-U-B-I!!!
Badeværelset er nu så færdigt, at vi har flyttet vaskemaskine og tørretumbler derind (de stod i køkkenet før). Jeg glæder mig forresten til at vise, hvor fint badeværelset er blevet, men det varer altså lidt endnu, for de sidste små detaljer skal være på plads inden.
Kæresten synes forøvrigt stadig fjernsyn er overflødigt, men en skabs-tv-narkoman som jeg synes nu, det er meget rart med lidt tomgang foran kukkassen i ny og næ.
Nyd den sidste lille bid søndag.
Tro det eller ej, men jeg glæder mig vildt til at tage ud af opvaskeren!!!!