onsdag den 29. februar 2012

Lille stakkel



Vingummibamsen har kvalme og kaster op og kaster op. Det er bare så synd for hende ! Godt der findes Peter Plys og Hafferlaffen (totalt Vingummiens yndlings - og hun er i virkeligheden sådan en, der ikke gider film og tv, så den må virkelig være særlig god!), så hun kan ligge og tænke på noget andet end den dumme kvalme. Jeg håber virkelig snart, hun bliver frisk igen!!
Dette er det først blogindlæg, jeg skriver på min telefon, så nu håber jeg det funger.

- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 28. februar 2012

For Fiil-an hvor skønt!

Da jeg fornylig var til dukke-kreahyggedag beundrede jeg Lones fine ring. Nu har jeg købt mig min helt egen smukke neonring, og sørme om søde Lone ikke også har foræret mig et fint, lille stjerneophæng og noget skønt retrostof!
Tusind taaaaak, søde Lone!
Blogland er et dejligt sted fyldt med skønne mennesker :)

lørdag den 25. februar 2012

Kaffeposeflet og mere Cernit

 Har lavet begge dele før - bare lidt anderledes. Se bare HER og HER (der finder du også links til DIYs).

onsdag den 22. februar 2012

Diamonds are a girls best friend

Da jeg ikke lige er til den ægte vare (mest fordi jeg ikke lige har "tid" til den slags (wink wink), og så er der jo også alt det med bloddiamanter og uh-ha-da-da), så har jeg lige fikset en selv. Den er lavet af kernelæder, maling, tusch og glimmer. Jeg er stærkt inspireret af denne DIY.
Den skal hænge i en sort snor rundt om min hals.

mandag den 20. februar 2012

Dukke-krea-ekstase

I går brugte jeg næsten hele dagen i selskab med disse 3 skønne og søde bloggere: nemlig Lone, Susan og Kristin.
Kristin bød os indenfor i sit megahyggelige hjem, og hun forkælede os med lækre tærter og en uuhmmm kage! Efter anvisning fra Tusindfryds skønne dukkebog, og med bidrag fra de erfaringer jeg gjorde mig i forbindelse med min håndarbejdseksamen, gik vi i kollektiv dukke-krea-ekstase. Der blev knoklet stort set nonstop i omkring 9½ timer (!!!!!), og nej, ingen af os blev færdige med vores dukker, for en dukke er ikke bare sådan noget man liiige laver.
Jeg tog derfra med den skønneste fornemmelse i kroppen. Ikke kun fordi det var fantaststisk at nørkle en hel søndag, men også fordi jeg VIRKELIG nød selskabet. 
Tusind tak til de 3 bloggere for en skøn dag, der kalder på en gentagelse :-)

fredag den 17. februar 2012

DIY - Tegn et mønster #5

Endnu en mønster DIY til jer derude i det kjære blogland.
Der har været stor interesse for mine andre mønster DIY'er (mm), og jeg har fået en masse dejlige tilbagemeldinger. Det gør mig godt og grundigt GLAD i Søheste-skralden :-) Jeg kan se, at mønster-besættelsen har spredt sig godt ud i krogene i blogland, og det er ualmindeligt skønt at se!
Derudover er der på det seneste kommet en masse nye faste læsere her på Søhesten, og jeg vil gerne byde jer hjerteligt velkommen!  
Søhestens liv er lidt småtravlt for tiden. Når jeg ikke er på mit dejlige arbejde, som kreativ underviser, er jeg ved at færdiggøre min uddannelse som lærer. Den har været længe undervejs, og jeg får kæmpestore, blafrende sommerfugle i maven af at tænke på, at jeg snart kan sætte et endeligt punktum på det kapitel i mit liv. På grund af travlhed, får jeg desværre ikke altid svaret på alle jeres søde kommentarer, men jeg sætter STOR pris på hver og en.

Nå, men nedenfor beskriver jeg, hvordan du, ret simpelt, kan tegne mønsteret ovenfor :-)
-1- Begynd med at lave to streger i hver ende af papiret. Jeg har valgt at begynde med en kraftig tusch. Senere bruger jeg en tyndere fiberpen. Jeg bruger ikke lineal, når jeg tegner mønstre, da jeg holder af, at mønstrene har lidt mere dynamik og et mere naturlig og organisk udtryk. Når mønstre bliver for nydelige og "perfekte", synes jeg, de bliver statiske i udtrykket.
-2- Derpå tegner du en række streger, der går fra den ene ende til den anden. Du bestemmer selv hvilket antal streger, du ønsker.
-3- Lav en række felter med streger som adskilles af tomme felter. Igen bestemmer du selv hvor mange streger, der skal være. Jeg kan godt lide at variere antallet lidt.
-4- I den næste 'række' laver du felterne med streger ud for den forrige rækkes tomme felter.
-5- Dette fortsætter du med i alle rækker.
-6- Nu skal de tomme felter dekoreres. Begynd med at lave en streg i midten af det tomme felt.
-7- Derfra hvor midterstregen begynder, tegner du nogle flere streger. Lidt ligesom det er vist HER Her kan du evt lege med hvor midterpunktet skal være - Om det skal være øverst, nederst eller ud til en af siderne.
-8- Til sidst har jeg valg at der skal være små streger i hveranden af de tværgående streger.
Her er endnu et mønster hvor udgangspunktet var som ved punkt -5- ovenfor. Her har jeg bare valgt at udfylde de tomme felter med strå streger. Jo jo, mulighederne er mange :-)
God fornøjelse med tegneriet!

torsdag den 16. februar 2012

mandag den 13. februar 2012

Nyforelsket

...Det er, hvad jeg er, i min labre, nye Iphone! ME LIKE!!
Broderiklar beskyttelsesbørge er indkøbt og klar til fordybelse.
Hvilke apps er uundværlige? Gode råd? Do's and dont's?

Nå ja, og så ku det denundelynme være fedt, at eje sådan en:
Bang and Olufsen Beolit 12 iPhone Speaker. Billedet er lånt HER



torsdag den 9. februar 2012

Cernit smykker a la Louise Kragh

Stærkt inspireret af Louise Kraghs smykker, har jeg lavet disse smykker. Jeg har brugt Cernit, for jeg havde lige en rest tilbage HERFRA. Jeg har brugt sådan nogle små stjerne/hjerte udstiksforme, som min datter bruger til modellervoks. De fulgte med i en pakke mod'le'voks (Vingummibamsens udtale), vi engang købte i Tiger.

Dukkekreahyggedag i Randers

Det sker søndag d. 19/2 og der er 2 ledige pladser. Se lige søde Kristins indlæg HER, hvis du er interesseret.
Jeg skal med, og det bliver MEGA hyggeligt!

onsdag den 8. februar 2012

Smykker

Jeg har "samlet" en masse smykke-ideer på mit elskede Pinterest. Her har jeg afprøvet denne og denne ide.
Note to self: Næste gang jeg laver noget med Cernit, skal jeg HUSKE, at det skal i ovnen på max. 130 grader og ikke 230 grader (ved ikke helt, hvad der gik galt der!). Brændt Cernit bliver helt sort, svulmer lidt op og STINKER! Ikke specielt fedt at lufte ud, når der er kummefryservejr...

tirsdag den 7. februar 2012

En kop med mønster

Har lige lavet et forsøg med mønster på kop. Stregerne blev ikke så tydelige, som jeg håbede, men alligevel gik det helt ok, synes jeg. Jeg har brugt en porcelænsmalings-pen købt i en hobbybutik. Nu skal koppen bare lige tørre i 72 timer...

mandag den 6. februar 2012

70'er vattæpper til salg

Disse to vintage vattæpper er til salg.
Begge er i ok stand - især de gule/orange med tern/blomster. Det brune har lidt flere år på bagen og har nogle småbitte pletter hist og pist, men ikke noget alvorligt.
Hvert tæppe koster kr 225 inklusiv porto.
Er du interesseret, så send mig en mail på soehestenblog@yahoo.dk

Vintage symønstre sælges


Jeg er ved at rydde op i mine kreative sager, og vælger at sætte disse gamle symønstre til salg.
Jeg har ikke selv brugt dem, og får dem nok heller ikke brugt foreløbigt.
Jeg sælger alle 9 mønstre samlet for ialt kr. 100 inklusiv porto. Solgt
Skriv til min mail: soehestenblog@yahoo.dk hvis du ønsker at købe dem.

Hold øje med Søhesten senere i dag, for der sætter jeg et par vattæpper til salg.

søndag den 5. februar 2012

Krea-ekstase og vinterhygge

I går fik jeg besøg af to meget skønne mennesker fra blogland, og i formiddags tog de hjem, efter vi alle 3 havde tilbragt et helt døgn i en nærmest krea-ekstatisk tilstand :)
De skønne gæster var Lea og Anette. Jeg har kendt dem i mange, mange år, helt siden teenageårene, hvor vi arbejde sammen.
Efter flere år hver for sig, har blogland bragt os sammen igen, og for HÆWLED hvor er jeg glad for det! Vores kreadøgn var så hyggeligt, at vi helt glemte at tage fotos af al hyggeligheden. Heldigvis havde vi ikke ryddet op, da vi gik i seng kl. meget sent, så jeg ku lige nå at dokumentere lidt krearod, nogle vinglas (som gravide Anette måtte betragte med stor misundelse) og beskidte tallerkener.
Vi fik naturligvis nørklet en hulans masse og delt vores kreaviden. Lea lærte os amerikansk patchwork (og en ny verden åbnede sig), Anette kan tilsyneladende ALT med en symaskine, og jeg gav et strikkekursus. Derud over fik vi rodet lidt med blogindstillinger.
Hold nu kæft, det var fedt!
Da mine gæster var taget hjem, tullede vi rundt herhjemme og storhyggede os.
Stemningsbilleder:
Katten nyder varmen på sin faste plads i vindueskarmen.
Ny blomst i stuen. Glæder mig til at se hvor længe den overlever :-)
Min søde og kitch'ede porcelæns-Bambi samling passer på en eller anden måde godt til disse iskolde vinterdage.
Orkideen kigger ud på sneen.
Vingummibamsen eeelsker at klæde sig ud!! Jeg fandt for nylig en Peter Plys dragt i genbrugsen for en tyver, og den bringer enorm vingummilykke. Jeg får et lille indvendigt grineflip, hver gang hun tager den der Plys-hjelm på :) Især fordi hun selv synes, hun er alt for sej med den på.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...