onsdag den 27. juli 2011

VINDEREN - Overspringshandlings/oprydnings give away

Jeg er virkelig overvældet af de mange, søde blogmennesker, der ville overtage mit aflagte stof! Skønt!
Tak fordi I var med :-)
Random.org har valgt en vinder!
Klik på det tossede billede af min vingummibamse (der synes det sejeste i verden er at putte to sutter i munden på een gang) for at se hvilken blogger, der får en stor bunke stof ind ad døren inden længe :-)

Vinderen (som har fået besked) bedes sende sin adresse til min mail soehestenblog@yahoo.dk.

tirsdag den 26. juli 2011

Så var man lige heldig!

 Har været så heldig at vinde Hvad Bier Tænker's flotte give away!
Juhu!!! Tusind tak Cecilie!

PS. Jeg trækker lod i min oprydnings give away i morgen :-)

Vattæppe-licious

Var lige et smut forbi Trendsales, og se lige her hvad jeg købte af denne søde blogger. Og sørme om der ikke fulgte noget lækkert gul retrostof med! Skønt!

Afrikas Horn

Måske har I også lagt mærke til at der i slutningen af nyhedsudsendelserne er nogle forholdsvis korte indslag (!) om den FRYGTELIGE hungersnød, der lige nu finder sted i Afrika.
En lille opfordring herfra til alle om at støtte nødhjælpsorganisationerne.
Hvis du alligevel ikke skal noget den 4. september, så afholder Red Barnet landsindsamling.
Jeg fik denne sms i dag, og ja, jeg skal vist på gåtur med en samlebøsse.

Bonus info: Randi med bloggen BedstesBlog samler ind til Røde Kors. Klik og støt HER.

mandag den 25. juli 2011

De fire årstider

I forbindelse med min håndarbejdseksamen, lavede jeg disse billedindsamlinger/collager for at illustrere min farvemæssige og visuelle opfattelse af de 4 årstider (som var mit eksamens-tema). Jeg fik aldrig vist dem her på Søhesten dengang, så nu får I dem altså lige pludselig. Billederne er fundet via Google, Pinterest og i arkiverne på min egen computer.
Jeg kan egentlig godt komme lidt i tvivl om, hvilken årstid vi har lige nu...

søndag den 24. juli 2011

Blogspot - Kan det virkelig passe!?!

Kan det virkelig passe, at man ikke kan følge mere end 300 blogs på Blogspot?
Jeg ved godt, at 300 er en hulens masse blogs at følge, men jeg vil altså gerne følge flere - kan ikke helt få nok.
Ved I mon noget, om noget jeg kan gøre, altså ud over at følge færre blogs?
Er der mon noget galt med mine indstilinger, eller er det bare sådan?
Hvis det bare er sådan, findes der mon så nogle alternative løsninger?
Hilfe!

Grøn


Vores sofabord har fået et lille makeover. Jeg undrer mig faktisk over, hvorfor det ikke har fået utallige, nu når jeg har muligheden for at skifte ud under glaspladen.
Nå, men før så det sådan HER ud.
I dag klippede jeg lidt af en 70'er dug jeg havde i gemmerne, og placerede det under pladen, og nu ser det altså sådan ud.
Synes det står ret godt til mit elskede vat-tæppe.
Er grøn det mon nye tema i Søhesten og Co's stue? Det er jo trods alt håbets farve...eller er jeg bare ekstra meget i eksamensstemning (hint "det grønne bord")?

PS Jeg græder stadig indeni over tragedien i Norge...

fredag den 22. juli 2011

Norge...

Overspringshandlings/oprydnings give away...ER TRUKKET!

VINDEREN ER TRUKKET
Så var det lige, at man så Søhesten, der egentlig skulle læse til eksamen, men som fandt ud af at det lige pludselig er meget sjovere at rydde op...
Måske der i blogland er folk, som har lyst til at overtage en stor bunke kasseret stof fra mine gemmer? Jeg kan ikke helt nænne bare at sende det til genbrug.
Her er lidt af hvert fra duge og hele dynebetræk til bittebitte små stofrester. Jeg er ikke helt færdig med at rydde op, så der bliver nok tilføjet lidt mere stof end der ses her på billederne.
Det  eneste du skal gøre, hvis du vil hjælpe mig af med stofferne, er at skrive en kommentar på dette indlæg. Så trækker jeg lod på onsdag (d. 27/7) og sender stoffet på torsdag :-)

tirsdag den 19. juli 2011

Seneste loppestof

I denne uge har jeg fundet lidt forskelligt retro sengetøj hist og pist (noget desværre mere forvasket end andet).
Går og grubler over, hvad de mon skal bruges til.
Jeg glæder mig altså virkelig meget til, jeg er færdig med min august eksamen, så jeg for alvor kan udfolde mig kreativt igen.
Abstinenser! Blev der sagt!

PS. Bytter naturligvis gerne :-)

søndag den 17. juli 2011

Sommer i Søhestens have

Lidt fra haven er flyttet ind i stuen. Jeg ret stolt af, at JEG kunne få noget til at vokse i haven! Skøt!
Der er lidt sommer-læse(ØV)-ferie-stille her på Søhesten. Jeg vender frygtløs tilbage, (især) når min august eksamen er overstået. Håber I nyder sommeren, selv om den er lidt våd og grå for tiden, og jer der er i de varme lande - nyd det venligst lidt på mine vegne også.

torsdag den 14. juli 2011

Endnu en reklame for En SøShop

Alt hvad du ser her er lige nu til salg i min blog-shop. Klik HER for at besøge min blog-shop.

onsdag den 13. juli 2011

Sommer lopper

Labre genbrugsfund fra genbrugsbutikkerne i min good ol' barndomsby.
- Retro babysengetøj
- En Disney-bamse (jeg er ikke den store Disney fan og heller ikke den store fan af Disney bamser, men ham her ku jeg ikke lige stå for...og så til en sølle 10'er)
- 70'er kagedåse
- Kage udstiksforme
- Stof med bondegårds motiver
- 3 Virkelig fine børnebøger

tirsdag den 12. juli 2011

Skønne blog-gaver

Se lige hvad jeg har fået! Blogland er og bli'r en fantastisk, varmt og gavmildt sted!!

Den sødeste, lille køleskabs-magnet-søhest fik jeg for nylig af Lone. Hun har købt den af en af sine elever (en meget kreativ og dygtig én må man nok sige). Hun kommer til at tænke på mig og "Søhesten", hver gang hun ser en søhest, så hun synes det var oplagt at købe denne skønne, lille skabning til mig.
Jeg synes simpelthen, det er så ufatteligt sødt af hende at tænke på mig. Sådan noget går lige fluks i Søheste-hjertet! Tusind tak, søde Lone!

En anden skøn gave jeg har fået er en smuk og dejlig tallerken til min Stavangerflint-tallerken-samling. Det er en tillykke-med-at-håndarbejdseksamen-er-overstået-gave fra søde Kamilla, som jeg havde håndarbejdsundervisning med, før Vingummibamsen kom til verden.
Det er anden gang Kamilla finder en af disse tallerkener til mig, og det synes jeg er en imponerende præstation, for jeg finder dem stort set aldrig. Rigtig mange tak til dig også, din dejlige Kamomilla Vanilla!

tirsdag den 5. juli 2011

Den sødeste tante gave

Min søde tante var en kæmpe hjælp under min håndarbejdseksamen. Hun lavede en masse research, lånte bøger på biblioteket og købte endda en skøn dukke-dvd til mig!! Som om det ikke var nok, har hun lige foræret mig denne überskønne, lille miniature-skabning.  Den er bare så fin!
Jeg er vist ret snotforkælet.
Hun har købt den i denne megalækre net-butik.
Mon man snart skulle kaste sig udi projekt dukke nr. 2...Hmmm....
Nu må vi se, lige nu er jeg ret optaget af at forberede mig til næste eksamen (som er i August) og holde deltids-sommerferie med kæresten og Vingummibamsen.

Vingummibamsen har vist været på spil igen...

Og nu har hun en meget ren ko og hest...

mandag den 4. juli 2011

Lopper og kageudstyr

Før gårsdagens blogpicnic smuttede Kristin (som var sød at tage mig med i bilen til Århus) og jeg forbi bagagerumsmarked på Ingerslev Boulevard.
Jeg fik købt den skønneste kanin fra LuckyBoySunday, et hæklet håndklæde og et par Wiinblad krus til samlingen.
Senere købte jeg en fondant-kagerulle og et par udstikkere af Julia.
SLET ikke tosset!

søndag den 3. juli 2011

Tak for en skøn blog picnic!

 
 
 
 
 
 
 
 
Jeg er voldsomt overstimuleret ovenpå en utrolig hyggelig dag i overordentlig godt selskab. Derfor bliver det lidt småt med tekst til dette indlæg. Energien er næsten brugt op.
Et stort TAK til Louise og Cille for deres store arbejde og tak til Julia, fordi hun udlånte sin skønne biks.
Tak til alle sponsorerne for de skønne gaver - det var da alt for galt :-)
Og tak til solen fordi den alligevel valgte at kigge forbi Århus i løbet af eftermiddagen.

Nå ja, og så afslutningsvis vil jeg gerne rette et stort tak til Vingummibamsen, som for første gang i ufattelig lang tid valgte at sove til kl. 9.00. Farmanden og mordamen vil ikke på absolut ingen måder blive skuffet, hvis succesen skulle gentage sig...Og slet ikke hvis det skulle ske igen allerede i morgen tidlig.
...Eller jinx'er jeg det nu??

fredag den 1. juli 2011

Boggave #2 Vintage delux

Se lige en fantastisk sy-bog, jeg har fået fingrene i!!
Den er fuld af lækre vintage mønstre, den oser af Audrey Hepburn-nostalgi , og så ÆÆLSKER jeg, at den er skrevet af en vaskeægte professorinde.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...