torsdag den 30. juni 2011

Stoffer

Faldt den anden dag over et udsalg hos Bloomers Kids og det resulterede i, at en fin bunke retro stof kom med posten i dag. Et loppemarked ku ikke ha gjort det meget billigere, så jeg er meget fint tilfreds!

I får lige et billede af vores søde kat. Katte forstår altså virkelig at se afslappede ud! Elsker at den lige har den ene pote over øjnene.

Skål!

Der er faktisk sket noget ret fantastisk herhjemme hos os. I fredags blev min dygtige kæreste nemlig færdiguddannet! Nu er han vaskeægte ingeniør, og hip hip hurra for det!
I morges havde vi besøg af en flok af hans nu forhenværende medstuderende til en omgang mere eller mindre flydende morgenmad (...hvis I forstår - SKÅL!). De har valgt at slutte de hårde studieår af med en dag, som er stærkt inspireret af studenterkørsels-konceptet. Det går altså ud på, at de besøger hinanden og drikker en hulens masse jubi-vi-er-færdige-øl. Pyha! Det skal nok blive lystigt!
Jeg sørger for at opgradere vores beholdning af Panodil, chips og cola, for mon ikke jeg kan forvente at få en lidt rødnæset kæreste hjem engang kl. sent i aften, og mon så ikke det resulterer i "ondt i håret" i morgen?

Selvom jeg for nyligt fik afsluttet håndarbejdsdelen af min uddannelse, så har jeg stadig et godt stykke tid på skolebænken endnu. Da mit korpus har opført sig lidt spøjst de sidste par år, har jeg fået lov til at tage den lidt med ro og tage en eksamen ad gangen, og det er en rigtig, rigtig god ting!

Nå, men nu vil jeg straks rydde op, og så skal jeg lige kigge i nogle bøger (knap så meget SKÅL til det...).

tirsdag den 28. juni 2011

En Sø-shop er blevet renoveret


Efter lang tids forsømmelse har jeg nu brugt lidt tid på at "renovere" min blog shop, "En SøShop". Den har sovet tornerosesøvn ret længe efterhånden, men de kommende dage har jeg lidt tid til at kigge i gemmerne og sælge lidt ud.
I dag har jeg sat lidt hjemmelavet baby-strik til salg.

Børne retrostof til salg

Dette fine stof med kattekillinger måler 125 x 85 cm.
SOLGT

 Baby-dynebetræk med Bambi og Stampe. 70 x 90 cm.
SOLGT


Lego-børnedynebetræk 112 x 130 cm. 
SOLGT

Bamse og kylling baby-dynebetræk. 97 x 62 cm.
SOLGT

 Retro børnestof med fantasielefanter. 135 x 62 cm.
Sælges for kr. 45,-


70'er Bamsestof. 96 x 273 cm.
Sælges for kr. 75,-


Først til mølle:-)
Alle priser er eksklusiv porto.
Skriv en kommentar og send mig en mail, hvis du er interesseret.
soehestenblog@yahoo.dk

2 stk Mumi pudebetræk sælges - SOLGT!



Jeg er ved at rydde op, og sætter derfor noget af mit stof til salg.
Jeg må sande at disse Mumi voksenpudebetræk bare ligger og samler støv, så nu sælger jeg dem.
Det ene er gult på bagsiden og det andet lyseblåt.
Mål: 52 x 60 cm (det med skibet)
56 x 59 cm (det med huset)
Der kan forekomme små pletter/fejl.
Først til mølle :-)

BEGGE ER SOLGT

Slut med spontan bogferie og forsinkede St. Hans-billeder




Så er jeg endelig tilbage efter en spontan blog-ferie. Har haft super travlt med at drøne rundt til både det ene og det andet. Bla. en virkelig skøn St. Hans i vores gamle boligforening.
Vingummibamsen tonsede rund og legede med de andre børn, og jeg blev (igen) overrasket over, hvor stor hun (pludselig) er blevet. De rutsjede, hoppede, tegnede på fliser (og næser), kiggede på "negle" (snegle) og meget andet. Hun synes, det var meget spændende med børn, bål og heksemutter. Vi blev enige om, at heksen var rigtig flot, men Vingummien synes også hun var "sur" (hun går meget op i om nogen er sure, om de græder mm). Jeg er sikker på sådan en madam vil få det godt på Bloksbjerg.

fredag den 17. juni 2011

Eksamens lettelse og give away vindere!!

Hurra!!! Så skrev man lige håndarbejdslærer på sit CV og glædede sig voldsomt over en veloverstået eksamen. Fik først stykket mit teoretiske oplæg endeligt sammen få timer, før det gik løs. Ret nervepirrende, synes jeg! Jeg fik taget nogle vildt dårlige billeder af min eksamensudstilling. Her er det mest vellykkede, men det er vel også bedre end ingenting :-)
Tak for alle de krydsede fingre. De var en stor hjælp :-)
Kæmpe tillykke til min søde, dygtige eksamensmakker Susan! Tjek lige hendes fine projekter ud.

Og så til lodtrækningen af min give away.
Fantastisk med så mange søde kommentarer, og så mange der ville deltage.  Overvældende!!!
Vinderen af broderi-bog og retro-stof blev Kamilla - Kamomilla Vanilla! Stort tillykke Kamilla!
Stofpakke-andenpræmien gik til Mette - Mettes Matrikel! Stort tillykke til dig også, Mette!
Håber I bliver glade for præmierne.
Send mig lige en mail med jeres adresser :-) soehestenblog@ yahoo.dk

...Og så skal der slappes af og rå-hygges!

onsdag den 15. juni 2011

Dukken Esther Aarstid - nu med fuld garderobe

Den kreative del af min håndarbejds-eksamen går ud på, at jeg har undersøgt, hvordan jeg kunne fremstille en waldorf-inspireret dukke og sy tøj til hende inspireret af de 4 årstider. 
Her er resultatet. 
Gæt selv årstiderne :-)
Jeg har bestemt, at dukken skal hedde Esther Aarstid. Esther, fordi det er et gammeldags navn, lyder godt sammen med Edith og så kunne dukken godt ligne en Esther, synes jeg:-) 
Tak til Louise som foreslog navnet (dog uden -h-)
Jeg har syet en tunika og 3 kjoler efter samme grundmønster. Mønsteret har jeg fundet i Anne Meyers bog "Håndsyede dukker, dukketøj og møbler". Jeg ændret mønsteret en smule så det passer til Esther Aarstid.
Nu mangler jeg bare at få de sidste detaljer på plads til eksamen på fredag. 
Både kæresten og jeg har eksamener i denne uge, så vi keder os IKKE lige for tiden.
Ha det skønt derude!

mandag den 13. juni 2011

Give away reminder fra eksamensdybet

På fredag sker der to gode ting.
Jeg bliver (forhåbentligt) håndarbejdslærer, og så skal jeg trække vinderen af min give away.
Der har været enorm (!) tilslutning til min give away. Meget overvældende!
Tusind tak for alle de søde kommentarer og hjerteligt velkommen til alle de nye, dejlige, faste læsere. Nu er der snart 450 faste læsere her på Søhesten, og det er jo HELT VILDT!!
Jeg har besluttet, at der skal en 2. præmie på højkant i form af en retro-stof pakke.
Hvis du vil deltage så skriv en kommentar 
ved DETTE INDLÆG og meld dig til som fast læser :-)
Jeg vil vende tilbage til bøgerne og noterne....

lørdag den 11. juni 2011

Se lige her...

 ...hvad jeg har fået!! Jeg var heldigvis hurtig på aftrækkeren, da Kamilla (der har bloggen Diary.dk) spurgte, hvem der ville overtage denne. Det ville jeg, mildest talt, MEGET gerne :-)

Se også lige Kamillas megalækre Lyskæde give away HER :-)

torsdag den 9. juni 2011

Søhesten deltager i årets BlogPicnic - Skal du også med?

Jeg var med til blogpicnic i Århus sidste år, og det var superhyggeligt, så jeg skal da også med i år, skal jeg.
Hvis du også har lyst til at deltage d. 3/7 kl. 12 (forhåbentligt) i Botanisk have i Århus, så meld dig til hos Dolls & Darlings.

Du kan læse mere HER og HER.

onsdag den 8. juni 2011

Bobler

En sæbeboblepistol fra Tiger er sidste nye hit herhjemme - både for små og store (dog er katten lidt bange for boblerne).

mandag den 6. juni 2011

Ta Daaaa!! En dukke kom til verden


Jubiiii!!!
Så er hun endelig helt færdig, min kære eksamensprojekt Waldorf dukke.
Kroppen har egentlig været færdig i et par dage, men i går fik hun hår, og i dag fik hun røde kinder, så nu tør jeg erklære hende helt og aldeles færdig.
Der er naturligvis flere småting, jeg måske ikke er 100% tilfreds med (nok mest "halsen" som rynker lidt, men den fungerer dog), men overordnet set er jeg rigtig, RIGTIG glad for den lille dame.
Hun gør mig i enormt godt humør, og så er hun stort set, som jeg havde forestillet mig, hun ville være:
- Hun skulle ha snehvide-lys hud.
Jeg har prøvet mig frem med brunere/rødere tricot, men det skulle være det helt lyse fra Askeladen.
- Hun skulle ha børnekrop og ikke baby-krop.
- Hun skulle ha blå-lilla øjne.
- Hun skulle helst ha mørkt, langt hår med sideskilling. Jeg har købt noget lyst mohairgarn, men det passede ikke til den dukke, jeg havde i tankerne. I gemmerne fandt jeg til gengæld noget mørkebrunt Shetland-tweed (Pulsen design) jeg havde byttet mig til hos Ulla, og det passer egentligt ret godt, selvom det er lidt groft.
- På trods af at det vist nok  ikke er traditionen at give Waldorf dukker navle og nummi, så skulle hun altså også helst ha det.
Disse forestillinger havde jeg før start, og jeg synes selv, jeg har fundet nogle ok fine løsninger.
Jeg er stadig lidt i vildrede med navnet, men det kommer nok lige pludselig.
Jeg har syet 2½ sæt tøj til hende, som skal være inspireret af de 4 årstider. På nederste billede har hun sin sommerkjole på.
Dermed mangler jeg stadig 1½ sæt tøj, og det går langsommere end beregnet. Ikke så fedt, når jeg skal nå at læse og gøre en heeeel masse til d. 17. hvor jeg skal til eksamen. 
Men helt ærlig, hvad er en eksamen uden lidt stress? Jeg skal nu nok nå det (aller vigtigste;).

Kom endelig med kommentarer, ris og ros, for måske kan jeg bruge det til min eksamensfremlæggelse. Har I nogle dukke-spørgsmål, så skriv en mail. Jeg svarer meget gerne, men måske først efter d. 17/6.

fredag den 3. juni 2011

Dagens stemningsbilleder


- Kæmpe valmuer fra naboens forhave.
- Et billede fra haven. Vingummibamsen kysser sin mor, som tager billedet, og faren drikker øl.
- Jeg har siddet inde næsten hele dagen (ville godt nok hellere være ude!) og syet sommer-outfit til dukken.

Jeg er ked af, at jeg ikke får svaret på alle jeres skønne, skønne kommentarer, og jeg kommer heller ikke så vidt omkring i blogland. Det er ikke fordi jeg ikke vil, men tiden er knap. Jeg sætter dog uendelig stor pris på hver eneste kommentar. Tusind tak for alle jeres søde henvendelser :-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...