tirsdag den 22. november 2011

Tusindfryds fantastiske dukkebog

Siden jeg læste på Wenches blog, at hun ville udgive en dukkebog, har jeg knap ku holde ventetiden ud. I går modtog jeg endelig bogen, og jeg er absolut IKKE skuffet! Den er så fin, og teknikkerne bliver så fint illustreret og forklaret. Sikke et skønt stykke arbejde, den kyndige dukkemager har gjort!
Jeg har i forvejen flere dukkebøger, men der er nogle ting, som bare ikke bliver forklaret så godt som her.
Vingummibamsens dukke, som jeg lavede i sommers (- se dukkeindlæg HER) har nu fået ny frisure. Det gamle hår fungerede ikke, og selvom hun har været hos "frisøren" flere gange for at få det lavet om, har jeg bare ikke kunnet finde en teknik, der holder. Håret blev uglet og det kunne ikke dække dukkehovedet uden, at der sprang små skallepletter frem.
Nu har jeg endelig fået hendes hår ordnet en gang for alle! Det tog lang tid, men det er sgu blevet godt.
Vingummibamsen ELSKER til min store glæde sin dukke. Hun sover ofte med hende om natten, og når hun ikke kan finde sin elskede dukke, går hun rundt i huset og kalder på hende! Det er så sødt!
Jeg glæder mig til at vise hende dukkens nye frits!
Jeg fornemmer, at der kunne være er en lille juledukke på vej...Men jeg skal snart i gang, for det er altså et stort (men dejligt!!) arbejde at skabe en dukke.

10 kommentarer:

  1. Hej Trine.
    Tillykke med din nye skønne bog, den er nemlig rigtig fin og lækker. Jeg har den også og suk burde bladre i den med bomuldshandsker på...
    Dejligt at Vingummien er glad for den søde Esther du har syet!
    Dukkedate med mig? Kunne så godt tænke mig at lave en til frk My de kunne bo her hos os sammen med Alma fra Wenche's hånd.

    Kh Kristin

    SvarSlet
  2. Har skrevet på din blog, Kristin :-)

    SvarSlet
  3. Den bog ser altså også bare super lækker ud!Jeg ELSKER den dukke du har lavet. den er altså bare skøn.
    Glæder mig til at se en lille ny dukke... og god arbejdslyst. ;-)

    SvarSlet
  4. Så søt, man blir bløt om hjertet når barna binder seg sånn til sine små dukker og bamser :0)

    Boken ser kjempefin ut! Gleder meg til å se den neste dukken du lager :0)

    Jeg feirer forresten 5 års bloggbursdag i dag du er herved invitert på feiring! ;0)

    Ha en god helg!

    SvarSlet
  5. Den er bare så smuk, din dukke...

    KH Tine

    SvarSlet
  6. Hej :-) Sikke et flot resultat!! Og hvor det glæder mig at bogen kan bruges, for mig er det jo først en god bog når jeg ´som nu kan se at den fungerer. TAK :-)

    KH

    SvarSlet
  7. Den er så fin, din bog!! Og den kan helt sikkert bruges! Du roses hermed lidt mere til skyerne, Wenche ;-)

    SvarSlet
  8. Hvor er dit hår blevet fint.. Jeg har også prøvet at lave en dukke ud fra TUSINDFRYDS skønne bog..
    Jeg er ret vilde med øjnene på din dukke hvordan har du syet dem, hvis du vil dele det med mig.. Du kan se min dukke på min blog..
    http://celinas-verden.blogspot.com/
    Sidder og leder efter lidt hækle/strikke opskrifter til dukketøj, men det er lidt svært at finde...
    kh camilla

    SvarSlet
  9. Hej Celina.
    Tak for de søde ord.
    Beklager jeg svarer lidt sent.
    Øjnene er lavet efter en broderiteknik, som jeg engang har lært på et håndarbejdskursus. Det er meget svært at forklare sådan på skrift, så jeg må desværre skuffe dig. Måske du er heldig at kunne finde teknikken i en broderibog eller på nettet. Jeg kalder den "stjernen", men jeg ved ikke om den hedder sådan officielt :-)
    Og ja, det er lidt svært at finde opskrifter på dukketøj. Mon ikke man vil kunne bruge opskrifter fra dukketøjsbøger, og så måske rette mønstrene lidt til?
    Pøj pøj med dit dukkearbejde :-)

    SvarSlet
  10. Sikke nogle fine dukker du laver. Jeg er vild med dem og jeg glæder mig sådan til selv at komme i gang. Tak for super inspiration. Jeg har linket til din blog i et indlæg :)
    Mvh & godt nytår

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...