Gratis strikkeopskrift og Give Away fra Strikedigglad.dk

Gaver til en 4-årig - fødselsdag om hjørnet

Dette er ikke et reklameindlæg. Det er blot ment som inspiration til andre på gavejagt.

Når Edith har sovet 1 gang, så har hun fødselsdag! 
Tænk engang, at det er 4 år siden, jeg mødte denne skønne, lille skabning første gang.
Edith er rigtig let at købe gave til, for hun ønsker sig stort set alt - fra dukker og kjoler til biler og værktøj. Det betyder dog ikke, hun vil lege lige godt med alt legetøj. Derfor er kunsten for os forældre at finde noget, hun vil få brugt.
Hun er en krudtugle, som ikke kan sidde stille og hun elsker rolleleg. Siden hun blev storesøster, har mor-baby-leg og baby-i-maven-leg været favoritlegene, derefter kommer læge, frisør, butik, klæd-ud osv. Dermed var jeg denne gang på jagt efter en god baby, gerne en dreng (Edith ønsker sig en drengebaby...dukke) og gerne en forholdsvis stor en.

Rubens baby - Max

Dukkeleg er sjældent sjov uden sut og sutteflaske

Pap købmandsdisk fra Ikea.

Kravletunnel fra Ikea. Denne gave er lige så meget til kravlebaby Esther, som til Edith ;-)

Jeg er ikke vild med den lille Kitty, men det er Edith. Som Duplo figur er den dog ok-agtigt. Fandt lidt billigt Hello Kitty Duplo (dog ikke denne) i et supermarked. 

En tegneglad pige ønsker sig et 'rigtigt' penalhus. Vi fandt et superbilligt tidligere på året.

Det bliver en yderst indbringende fødselsdag for den unge dame. Vi plejer at bruge ca. kr 500 - 600 på fødselsdags- og julegaver. Nogle gange lidt mere, nogle gange lidt mindre. Her er dukke + tilbehør, Duplo og penalhus købt på udsalg,  så her er for knap kr 700. Dermed følger en lidt mindre julegave.
Jeg tror, jeg glæder mig ligeså meget til at fejre min store, dygtige, kærlige, omsorgsfulde pige, som hun glæder sig til at blive fejret.

Pomp De Lux'us

I går var jeg til et superhyggeligt arrangement. Det danske børnetøjsmærket Pomp De Lux havde nemlig inviteret en håndfuld bloggere/Instagramfolk, inklusiv undertegnede, til en eftermiddag med fremvisning af deres efterårskollektion. Begivenheden fandt sted i skønne omgivelser hos Kähler Villa Dining i Århus, hvilket også betød, at vi blev forkælet med det lækreste, smukkeste kaffebord og fine goodiebags.
Ud over at det var rigtig fint og inspirerende at kigge på en masse tøj, så var det også smadder rart at få hilst på og sludre med nogle af de søde folk, jeg normalt kun har "mødt" virtuelt.

Herhjemme har vi tidligere haft lidt Pomp De Lux i ældstepigens klædeskab, og i store træk synes jeg godt om mærket. Pigetøjet er meget feminint, og enhver lille pige ville elske deres fine prinsessekjoler. Jeg er dog sådan en nederen mor, der ind imellem kan finde på at neddæmpe tøsegarderoben, når den lille børnehaveprinsesse ellers allerhelst vil klæde sig i tyl, palitetter og "Law Kitty" :-D  

Jeg er særligt begejstret for nogle af deres enkle designs og deres overtøj. I særdeleshed flyverdragten ovenfor. Meget tyder på den er af en god, slidstærk, varm kvalitet, den har et stilfuldt og afdæmpet design, og så er prisen altså god! Jeg krydser fingre for, at denne dragt kan holde vores aktive, krudtugledatter tør og varm, for de dyre dragter, vi har investeret i tidligere, kan altså godt ryste vores budget en anelse.
Jeg har købt et par afdæmpede og praktiske sager til storesøster Edith og en blomstret jumpsuit til lillesøster Esther.

Alt i alt en rigtig god oplevelse.
Tak til Pomp De Lux og Kähler.

Jeg 'kom til' at bruge penge på : Cannes Dress, Atlanta Snowsuit, Brisbane Slimfit Pants, Oslo Mittens og Leipzig Little Jumpsuit.

Babystrik til min store baby

Jeg har strikket en body til søde Esther, som snart er stor nok til at starte i dagpleje. Her i byen er der kun dagplejere og ikke vuggestue. Kommunen har fyret en masse dagplejere, så vi var efterhånden rigtig nervøse for, om vi ville kunne få Esther passet her i byen. Heldigvis fik vi, for få dage siden, besked om, at Esther kan få en dagplejeplads hos en super sød naturdagplejer, vi kender godt i forvejen. Skønt!

Der er endelig

så småt kommet gang i mit strikkeri igen. Her har jeg strikket en rigtig let og fin body. Opskrift er fra Askeladen i Århus.

Svømmer Søhesten væk ?

Min blog bliver forsømt.

Måske er det fordi omdrejningspunktet på Søhesten er det kreative, men lige for tiden er det meget småt med kreativiteter i min tilværelse. Ikke fordi der er noget i vejen, men sådan er det bare ind i mellem.

Måske skyldes min fravær på Søhesten, at jeg "får mit fix" på Instagram. Jeg har læst andre bloggere udtrykke samme form for blog-utroskab.

Måske er det bare en naturlig pause, og snart kommer jeg op på (sø) hesten igen.

Måske er jeg ved at vokse fra Søhesten.

Måske er Søhesten ved at vokse fra mig.

Måske skyldes min forsømmelse af Søhesten alle ovenstående punkter.

Måske er dette indlæg bare nedfældet tankespin, og mit fravær er blot en fase.

Under alle omstændigheder er jeg ikke klar til at slippe Søhesten, så I slipper vist heller ikke. Endnu.

Reima test

Herhjemme er vi rigtig glade for Reima flyverdragter, da vi synes de er af en super god og holdbar kvalitet. Det var med stor glæde, at pigerne hen over sommeren har testet Reima sommer/badetøj.

Edith på 3 har selv valgt, hvad hun skulle teste. Hun valgte "Shorts Tenerife", "Solhat Skagen" og "T-Shirt Miramar". Hun var fuldt ud tilfreds med og stolt af sit sommer outfit. 

Hun var især godt tilfredse med badeshortsene. Dem har hun fået brugt en hel masse, for ikke nok med at man kan bruge dem i badebassinet/på stranden, så fungerer de også perfekt som almindelige shorts.

Slidstyrken er i top. Edith har haft sine shorts på mange gange i sin naturbørnehave. Hun har leget i kul fra et (slukket) bål, i sandkassen, på rutschebane mm. De er blevet vasket mange gange, og de ser stadig ret nye ud. 

Billederne ovenfor er fra en god og ret udmattende tur i Djurs Sommerland.

Lille baby-Esther testede "Badedragt Hietsu". Den blev testet et par gange i vand, men den skulle hurtigt af efterfølgende, for ellers blev hun kold, og de to babytænder i undermunden måtte klapre lidt med den lille tandløse overgumme. De dage solen har bagt var dragten god, som et praktisk, solbeskyttende sommer-baby-outfit. Ikke for varmt og ikke for koldt.

Vores samlede vurdering er præget af stor tilfredshed.

Det gode er, at dette indlæg stadig er højaktuelt for vejrprognoserne tyder på en rigtig god sensommer. 
Ahhhh!

Indlægget her er sponsoreret, men ingen har blandet sig i, hvad jeg skrevet og ment ovenfor.

Store E elsker lille E - og omvendt

Et par af søskendekærligheds billederne fra min Instagramprofilos.
Edith er virkelig en sød og kærlig storesøster. Det går rent ind hos forældrene, skulle jeg hilse at sige!
Nu er Esther blevet så stor og opmærksom, at hun for alvor har "opdaget" sin storesøster. Alt hvad Edith foretager sig bliver observeret med store, beundrende øjne og et stort smil. Det mindste fjolleri fra søsters side, og Esther er færdig af grin på grund af al den sjovhed. D E T E R D E J L I G T !
Vi nyder det, så længe, der ikke er konflikter, og "Nej, det er miiiin", "Lad vær!'" og "Waaaaaa!". Men en god start, det er det altså.
Og ja, de har næsten ens tøj på på nederste billede - Ups! Men det sker altså kun en gang imellem... ;-)

Bonus info - Esther er 6 måneder og Edith bliver 4 år til september.

Figgjo og Colditz søger nye venner

Jeg har rigtig, rigtig meget retro porcelæn.Samlemani? Tja, måske en lillebitte smule ;-)
Hvis jeg havde et kæmpe hus, ville jeg købe meget mere, men det har jeg ikke... Og desværre står meget af det bare og samler støv. Vi får ikke brugt det nok.
Det er ærgerligt, så nu sætter jeg det til salg på Trendsales på min profil Soehesten. Der kommer mere porcelæn, og retrostof og andet til salg i løbet af de næste dage.
Mine priser er 'vejledende', og man må godt prutte lidt.

Noget helt andet: Tak for jeres søde beskeder på mit seneste indlæg. De varmede!

- Indlæget er sponsoreret af Trendsales, men ord og billeder er mine egne.

Hele historien om dengang Edith brækkede lårbenet

Ediths fine bog fra Pixum

En beretning fra en bekymret og nu også lettet mor:
D. 3. maj blev jeg om formiddagen ringet op fra børnehaven, at jeg skulle skynde mig at komme, for Edith var kommet til skade, og at de i børnehaven vurderede, at hun nok skulle på skadestuen. Det er sådan en situation, man som forældre frygter, så jeg gik i ret meget panik.
Jeg er jo på barsel, så jeg sad med uglet morgenhår, rander under øjnene i plettet nattøj og havde lige spist morgenmad, da telefonen ringede. Mens jeg febrilsk klædte mig på, ringede jeg grædende til kæresten (som har 1 1/4 time hjem fra arbejdet), min mor og min far. Min far kunne tage fri fra arbejdet og kigge forbi børnehaven. Heldigvis, for jeg kunne slet ikke overskue, hvordan jeg skulle fragte en ked, tilskadekommen pige til skadestuen med baby på armen.
Jeg ankom til børnehaven, og Edith lå og rystede og græd på en sofa. Det viste sig at hun havde forsøgt at hoppe ned fra et klatrestativ. Edith havde ikke styr på, hvordan man skal lande. Hun spændte formodentlig ikke musklerne i benet, og så landede hun nok også forkert. Av!
Vi prøvede at løfte hende, men så skreg hun. Det samme skete, når vi prøvede at få bukserne af hende, så vi kunne se benet. Da min far ankom til børnehaven, blev vi enige om at ringe 112. Jeg fik fat i en sundhedsfaglig person, men fornemmede fra begyndelsen, at hun ikke var meget for at sende en ambulance. Jeg fortalte, at vi frygtede et lårbensbrud, men at vi ikke vidste det med sikkerhed, og at jeg ikke kunne se et brud, da vi ikke kunne få bukserne af barnet, fordi hun skreg sådan. Vi snakker frem og tilbage...og frem og tilbage og frem og tilbage. Jeg kunne godt høre, at jeg ikke rigtig kommer nogle vegne. Til sidst siger damen så, at "det er et meget alvorligt overgreb at sende en ambulance ud til sådan et lille barn", så hun syntes altså, vi skulle prøve at fragte hende i bilen. Hvad siger man så? "Nå, jamen så vil jeg da gerne lige begå et overgreb på min datter, der ligger og ryster og græder??" Nej, vel?
Jeg var forvirret og frustreret, og jeg havde ikke lyst til at skade stakkels Edith yderligere ved at udsætte hende for overgrebs-ambulance-folk. KæresteJens ankom til sidst, og vi blev enige om, at der jo ikke var anden udvej end at løfte hende ned i bilen og køre hende ind til skadestuen. Det gjorde Jens og min far så, og Edith skreg hele vejen i farmands arme ned til bilen...og igen fra bilen og ind på skadestuen.
Vi ankom til skadestuen og blev henvist til lægevagtens venteværelse. De havde ikke et sted, vores stakkels pige kunne ligge ned, så kæresten sad krampagtigt og holdt hende. Hver gang han lavede den mindste bevægelse, skreg hun. Jeg var flere gange henne og spørge, om vi virkelig var det rigtige sted, og om de ikke nok havde et sted, hun kunne ligge ned. Uden held. Så gik venteværelsesreceptionisten til frokost! Da hun kom tilbage, havde vi siddet i venteværelset med en grædende, skrigende, lille pige i over en time!! Her bad jeg i en lidt hårdere tone om et leje, vi kunne lægge Edith på, og først der kom Edith i kyndige hænder. En erfaren sygeplejerske kom og hjalp os, for lægerne havde travlt. Vi klippede Ediths bukser af, og hun (sygeplejersken) fortalte, at vi nok godt kunne forberede os på, at det var et lårbensbrud. Hun havde desværre ret.
En sygeplejerske spurgte så, hvorfor vi dog ikke var kommet derind noget før.
Der var jeg så lige ved at gå lidt amok, men jeg fik sagt med rystende hidsighedsstemme, at vi gjorde, som vi havde fået besked på, og at vi altså ikke havde prøvet sådan noget her før! Fnys, med røgskyer ud af næseborene!

- Kære sundhedsfaglige 112-dame. Det var et meget værre overgreb, at vi selv fragtede Edith ind på skadestuen, end hvis du havde sendt en ambulance. Punktum.
 
Jeg har aldrig ringet 112 før, og har ikke været på skadestuen siden jeg var barn. Jeg vidste ikke, at man bør opføre sig på en bestemt måde for at få effektiv behandling. Meget tyder nemlig på, at det kan være en god ide at vide lidt om, hvordan man skal opføre sig for at komme hurtigt igennem systemet. Vi er rolige, "pæne", jydske personer, der sjældent er grove eller råber og skriger. Jeg har dog desværre fået den opfattelse, at man helst skal være lidt grov og råbe og skrige lidt for at få en effektiv behandling. Det er ikke nok 'bare' at stå med en skrigende 3årig i armene. Øv for en oplevelse.

Jeg blev nødt til at forlade Edith og Jens på sygehuset, for lille baby Esther var efterhånden ret sulten og træt. Senere på dagen ringede Jens og sagde, at Edith desværre havde brækket lårbenet, som vi frygtede. Øv! Så havde han en god nyhed og en dårlig. Den gode først: Edith kommer sig 100% og får ingen mén. YES! Den dårlige nyhed: For at blive rask skal hun indlægges med benene i lodret stræk i 3-4 uger.
Og så græd jeg. Meget. Kunne slet ikke lige se, hvordan man får det til at hænge sammen med en travl mand med fuldtidsarbejde og mig på barsel med en 4 måneders baby (som stadig var ved at komme sig efter en RS virus). Jeg kunne slet overskue at skulle stå i et dilemma om, hvorvidt jeg skulle tage mig af min lille baby eller mit barn med benbrud. Vi blev enige om, at Jens skulle indlægges med Edith, for det ville ikke være rimeligt, hvis jeg og en mælkesulten, lille baby skulle overnatte derinde. Heller ikke rimeligt, eller spor rart, hvis jeg alene skulle passe dem begge.
Edith blev lagt i stræk. Det vil sige, hun skulle ligge med benene lodret opad non stop, 24/7, i 19 dage, og det var endda billigt sluppet.
Lad mig også lige understrege, at en 3årig, der ligger hjælpeløs på ryggen med benene i stræk, og som skal mades, have ble på (ikke sjovt, når man er en stor pige, der har smidt bleen) og ikke mindst underholdes, er laaangt mere krævende end en lille baby.

Vi fik hjælp af en socialrådgiver, for at lære hvilke rettigheder vi havde i forhold til sygeorlov mm. Det var rigtig rart. Derudover var Jens's arbejdsplads intet mindre end fantastisk i forløbet. De sendte Edith en fin gave og lavede en god ordning med Jens, så vi ikke skulle lide økonomiske tab eller bekymre os over, at de var utilfredse med situationen. Jeg behøver vist ikke understrege, hvor rart det var.

I de første dage var Edith rigtig ked af det, utryg og separationsangst. Vi kunne ikke gå på toilettet, uden hun gik i panik. Hver aften gik jeg grædende fra børneafdelingen, når jeg skulle hjem med Esther, og jeg kunne høre Edith råbe grædende efter mig langt nede af hospitalsgangen. Puha det var hårdt!    
Hun var, forståelig nok, ikke glad for at være på sygehuset, og i begyndelsen spurgte hun flere gange dagligt, om hun ikke godt måtte komme hjem. Ikke fedt at sige nej til det.
Børn har en fantastisk tilpasningsevne, og det gælder også min søde vingummibamse. Hun var som sagt (overhovedet) ikke lykkelig for at ligge med benene oppe 24/7 i 19 dage, men hun fandt sig efterhånden i det og fik det bedste ud af det. Edith er et tumle- og udebarn, så det med at blive overladt til de stille syslerier og lege var en udfordring.  Der blev set uendeligt meget Ramasjang, pustet mange sæbebobler, tegnet mange tegninger, lagt mange puslespil og kørt mange gange rundt med sengen på sygehusets gange.
Til sidst fik hun (under hjerteskærende smerte og angst skrig - åh suk) benene ned, og så kom hun hjem - i en ambulance!! Tak! Edith syntes det var sejt og intet ved hverken ambulance eller de flinke falkreddere mindede om et overgreb.
3 uger på sygehus, 1 uges sengeliggeri, 2 uger i kørestol (som vi kaldte "Cykelstol" for at tilføje lidt street cred) og til sidst 2 uger hvor Edith skulle lære at gå igen. 8 uger tog forløbet i alt. Vi fik at vide i starten, at vi skulle regne med 10 uger, så det var skønt at forløbet gik lidt hurtigere end frygtet. Dog var de 8 uger de længste 8 uger ever for mig og min lille familie! P U H A!
Hver gang Edith overvandt en ny udfordring (som at skulle sidde, at skulle løftes, at komme i "Cykelstol", at stå eller at gå) var det en KÆMPE kamp fyldt med overtalelse, lokkelokke, angst og frustrationer. Derfor blev det også en kæmpe sejer, hver gang hun overvandt sin usikkerhed og frygt. Fyldt med stolthed og jubel.
Største sejer var da hun begyndte at gå igen, lidt ligesom Bambi med små tynde, usikre, svage ben. Edith er normalt en stærk og robust pige, men hun tabte sig meget under forløbet, både fordi appetitten ikke var som den plejer, og fordi musklerne svandt. Lige idet hun kunne gå sikkert igen, vendte seje, modige og glade Edith tilbage. Ahhh!
Hun halter stadig lidt, men det er hun tilsyneladende ikke klar over. For nogle dage siden kom jeg til at sige "Ej Edith, det bliver vel nok rart, når du kan gå helt uden af halte, hva?" Hun kiggede på mig som om jeg var idiot, og sagde "Det gør jeg da også!".

Efter dette forløb har jeg fået uendelig mængder af respekt for de forældre der har alvorligt syge og langtidssyge børn. Det må være så benhårdt, at man slet ikke fatter det! R E S P E K T og utroligt meget medfølelse herfra!
Jeg tror, alt det her i bund og grund var meget værre for os forældre, end det var for Edith. Der er ikke noget værre end at se sit elskede barn lide. Jeg kan slet ikke holde ud af tænke på de gange hun skreg af angst og smerte. Jeg havde med glæde overtaget pladsen med benene i stræk og alle smerterne, hvis hun så kunne slippe. Og åh, hvor er jeg trods alt taknemlig for, at det "bare" var et brækket ben, og ikke noget rigtig alvorligt.
Jeg er lykkelig over, at hun nu er begyndt i børnehave igen. Det er kæmpestort. Hun er glade, skøre, vildbasse Edith igen, og det er så fedt. I de 8 uger har jeg stort set intet overskud haft. Alt fokus på familien. Dog fik jeg postet en masse billeder og tanker om forløbet på Instagram (@soehesten).  

For at hjælpe Edith med at bearbejde forløbet har vi bl.a. flere gange leget læge og hospital, og hun har fået benene lagt i lege-stræk.
Derudover har hun fået en fin fotobog med billeder fra hele forløbet. Bogen har hun haft med til familietamtam og i børnehaven, for når man kun er 3 år, kan man ikke forklare sådan et forløb. Det hjælper bogen med.
I Ediths børnehave har mange af børnene været meget påvirkede af situationen, og da hun i mandags vendte tilbage, læste de voksne bogen højt for hele børnehaven, hvilket jeg er sikker på, Edith syntes var en rigtig god oplevelse.

Bogen er fra Pixum, og den har jeg har fået lov til at teste.
Det er en kvadratisk, hardcover fotobog (str stor).
Min helt egen og uforbeholdne mening er helt ærligt, at fotobogen til dette formål er g e n i a l! Den har uden tvivl mine allervarmeste anbefalinger.
Den føles som en 'rigtig' børnebog. Farver og billederne er klare og fine. Det tog en aften at lave den på computeren, og for en som mig, der godt kan lide at være lidt krea, var det ganske hyggeligt.
Ejermanden eller "ejerpigen" er også glad og stolt over at have sådan en fin bog.
Den sætter ligesom et godt punktum på en rigtig hård, men betydningsfuld begivenhed i Ediths (og vores) liv.
Esther skal uden tvivl også ha sin egen bog på et tidspunkt. Den skal bare handle om noget helt andet og meget mindre dramatisk - tak!
 

Follow my blog with Bloglovin

Follow my blog with Bloglovin

Et rask ben, tilbagevendt overskud og Give Away vinder

Billedet er fundet HER

Så er hverdagen tilbage igen, og min lille familie og jeg modtager den med verdens mest kyssende kyshånd.

En utrolig mild beskrivelse af de sidste 8 uger er, at det har været - H Å R D T! Med hårdt på!

Mere om det i næste indlæg, MEN nu har jeg ENDELIG fundet en give Away vinder.

Jeg beklager naturligvis ventetiden, og håber i forståelse for, at jeg blev nødt til at hive stikket helt ud for en tid.

Vinderen af Lékué bagemåtte fra KitchenOne.dk (fundet via random.org) er:

Bettina Jäpelt
Bettina, send mig en mail med din adresse, og bagemåtten bliver sendt til dig hurtigst mulig.

Undtagelsestilstand og udsat give away trækning

Det er nogle hårde dage for min lille familie og jeg. Først flere ugers sygdom, som endte med at lillebitte Esther fik RSvirus. Hun skulle heldigvis (!) ikke indlægges, da hun var stærk nok til at hoste slim op.
Søvn, hvad er det?
I fredags blev jeg ringet op af børnehaven, som bad mig komme med det samme, for Edith havde slået sit ben.
Efter flere dybt frustrerende oplevelser, som jeg kan fortælle om senere, konstaterede de på skadestuen at Edith havde brækket sit lårben. Hun skal nu være indlagt i 3 uge med benene spændt lodret op.
Hun er sur, forvirret, bange og ked af det. Men heldigvis indimellem også lidt glad og fjollet. Det er mildest talt hårdt for mig ikke at kunne være der 100% for hende, fordi jeg også skal tage mig af søde, lille Esther. Heldigvis har Edith verdens bedste far, som passer godt på hende - men alligevel ØV!
Jeg glæder mig utroligt meget til om nogle dage, når hun har vænnet sig noget mere til situationen og smerterne har fortaget sig lidt.
Dermed er min macarons give away trækning udsat.
Jeg vender tilbage, når der er lidt mere overskud på kontoen.

Undskyld til Søhesten

Min kære blog bliver forsømt...igen. De sidste mange uger har været fyldt med enten travlhed eller sygdom - indimellem en kombi af begge :(
Lille baby Esther er stadig syg, og jeg håber sådan, at hun snart er på toppen igen, for det er så synd for det lille pus.
Jeg får dog postet billeder på min Instagram profil. Forhåbentlig kommer der snart ro på igen, så jeg kan tage mig af Søhesten også.
I får lige en sort/hvid collage fra Instagram.
Husk også lige min macarons give away:)

DIY - Tegn et mønster #8

Endnu et tegneterapi mønster til alle jer i blogland. Som altid gælder det, at man ikke behøver være øvet eller god til at tegne for at kunne være med. Linjerne behøver ikke være lige, og småfejl tilføjer kun charme. Håber denne ellers så ordfattige DIY giver mening. God tegnelyst.

 

Give Away vinder og mine nye solbriller

Jeg har fået lov til at teste et par briller fre Sunglassesshop. De blev luftet i går, og jeg er fuldt ud tilfreds. Især med vejret - første ægte solbrillevejr længe.
Ediths fingre kunne ikke holde sig væk og kom snigende, da jeg skulle fotodokumentere ansigt iført solbriller. Er brillen ikke ok på Søhesten? Det synes jeg vist nok den er, og Edith siger, hun er enig.

Nå, men jeg skal jo ha fundet en solbrille vinder. Påsken bød bla. på sygdom til mig og lille E, hvilket slet, slet ikke var rart. Og så skulle hverdagen lige i gang igen, før jeg fik tid til at trække en give away vinder.
Jeg har benyttet random.org, og den valgte kommentar nummer 9, og det er hende HER. Tillykke til Tine. Send mig venligst en mail med din adresse - soehestenblog@yahoo.dk

Ich Liebe - endnu et porcelænsfund

Som jeg skrev her, så har jeg gjort endnu et porcelænsfund, nemlig dette. Det  fineste kaffestel med 10 kopper, underkopper, kagetallerkener, sukkerskål og flødekande.
Synes det er så skønt med hjerterne! Det hedder Scherzer - Bavaria Germany. Ich liebe!

At pimpe et puslebord

Jeg syntes, Lille E's puslebord var ret kedeligt at kigge på, så det blev pimpet med stjerne wall stikkers (fundet på tilbud i en butik med børneudstyr). Nu er det ikke kedeligt længere. 

Billedet viste jeg for længe siden på Insagram (@soehesten), men synes også lige ideen skal deles her.

Testing testing - Black board fra Nuar

Herhjemme går vi ikke op i, om børnenes legetøj er drengelegetøj eller pigelegetøj. Legetøj er legetøj. Edith har masser af biler, og dem holder hun meget af at lege med, lige såvel som hun holder af at lege med sine dukker. Derfor var det absolut intet problem for os, at der er "Cars" biler på den fine tavle, vi har fået lov til at teste fra Nuar. Tavlen står foreløbigt i et legehjørne i vores stue, og de afdæmpede farver passer mig fint. Jeg må også indrømme, at jeg indimellem har et lidt anstrengt forhold til den lille Hello Kitty, som også præger mange af Nuars produkter, men jeg er godt klar over, at mange små pige knuselsker hende.
Edith er superglad for tavlen og har tegnet ivrigt på den, lige siden vi modtog den. Den glider ikke ikke på gulvet, når hun tegner, og klapper ikke lige pludselig sammen, og så passer den fint til hendes højde.
Hun er en pige, der elsker at bevæge sig, og jeg tror faktisk, at det passer hende rigtig godt at tegne på tavle, så hun kan stå op og bevæge sig, mens hun tegner.
Dermed er tavlen blevet taget rigtig godt modtaget af en aktiv pige.

NUAR® er et nyt børnemøbeldesign firma, som udelukkende bruger øko-tekstiler og børnevenlig maling. Deres møbler er er holdt i skandinavisk stil med douce og dæmpede nuancer, og produkter er dekoreret med enten hello Hello Kitty og motiver fra Cars og kollektionen kan købes I ILVA online og i butikkerne landet over.
Har du lyst, kan du deltage i en konkurrence på FB og vinde et Hello Kitty eller et Cars børneværelse til værdi af ca. 3000.00 Dkk. Vinderes trækkes d. 12. April. 
Deltag her fra computer: https://www.facebook.com/nuarliving/app_422560527825494 
Deltag på dette link, hvis du er på mobilen: http://bit.ly/11GptlP