Vi har modtaget denne helt fantastisk skønne nederdel fra Filabel.dk. Edith har fået lov til at være testperson, og nederdelen er særdeles godkendt! Vi vidste ikke på forhånd, hvad vi ville modtage, og sikke dog en SKØN overraskelse!
Edith synes selv, den er SÅ fin, og det gør hendes mor (altså mig, ikk ;) også. Faktisk ville jeg ønske den fandtes i voksenstørrelse også.
Nederdelen er af en super kvalitet. Og så elsker jeg detaljerne - de smukke knapper, hjerterne og det lækre foer.
Edith
har haft den på herhjemme, hun haft den på til en omgang familietamtam, og også mens hun har
leget med sin elskede kusine. Hun kan bevæge sig frit i den og lave alle
de badutspring hun plejer, hvilket klart er et stort plus. Hun har desuden fået en masse komplimenter, når hun har haft den på, og den slags falder i særdeles god jord hos denne 3-årig pige!
Jeg kendte ikke på forhånd mærket, "4 Funky Flavours", men det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg stifter bekendtskab med det. HER kan du se Filabels udvalg af både pige- og drengetøj fra samme mærke.
Hermed er Vingummibamsens juleoutfit i hus, og det er hendes højgravide mor, som knap gider slæbe sig rundt i butikkerne, rigtig godt tilfreds med :-)
Ja, som du sikkert har gættet, er dette et sponsoreret indlæg :)
onsdag den 21. november 2012
fredag den 9. november 2012
onsdag den 7. november 2012
Laber pigestrik med hjerter
Edith fyldte 3 i slutningen af september, og hun er en STOR 3-årig. Hun blev fornylig målt hos lægen til at være 105 cm høj! Vi har endnu ikke mødt en jævnaldrende, der var højere end hende, og ofte tror folk, hun er ældre, end hun er. Hvilket både er godt og skidt...
Derfor er denne strikket i str 6 år, for jeg strikker oftest strammere end angivet. Den svarer nok til en str 5 år, og så kan hun måske også vokse en anelse i den ;)
Synes selv denne model er så fin! Det gør ejermanden...eller ejerpigen heldigvis også.
Opskrift og garn er købt HER.
tirsdag den 6. november 2012
Hama hjort
På Kreative Dage købte jeg nogle Hama perler. Så fandt jeg en broderet hjort på Pinterest, og så kom der denne sag ud af perlerne.
Jeg har valgt at stryge den på begge sider, så den kan klare lidt knubs. Og så lige presse den i kort tid under en stor bog, lige efter den er strøget, så den ikke buler.
Synes selv den er blevet ret så fin :)

mandag den 5. november 2012
Kig ind hjemme hos Søhesten og co.
Da jeg var til Kreative Dage
I
sidste weekend var jeg til kreative dage sammen med 2 søde bloggere.
Som jeg fortalte i sidste indlæg, var jeg heldig at vinde hele 3
gæstekort hos Karen til Kreativ Dage i Fredericia i weekenden. Tusind tak Karen!
Jeg snuppede Susan og Anette med. Begge kender jeg først og fremmest fra den virkelige verden, men det er SKØNT også at kunne følge dem i blogland . De kendte ikke hinanden i forvejen, men det gør de nu, og vi havde en vildt hyggelig dag i hinandens selskab! Der blev gramset på og købt en masse kreative ting og sager.
Jeg kom hjem med sagerne på de nederste billeder. Man skal virkelig passe på ikke at forkøbe sig! Jeg hold mig indenfor mit budget, hvilket var noget af en bedrift, hvis jeg selv skal sige det.
På messen dukkede der et enormt antal gæster op! Vi var virkelig glade for vores gæstekort, for de betød, at vi ku springe en KÆMPE kø uden for messecenteret over. Stor tilfredsstillelse, især fordi min gravide krop var desperat efter en tur på "det lille hus" ovenpå en lang køretur :-D
I løbet af eftermiddagen tyndede det lidt ud i menneskemylderet - heldigvis.
På messen var der hovedsageligt garn-, patchwork-, smykke- og scrapstande, men der var da også en del stande med andre kreative sager. Nogle af dem henvendte sig ikke til mig eller min målgruppe, mens andre var lige i øjet. Men fint med noget til enhver alder og smag.
Senere viser jeg hvad jeg har brugt garnet og de sorte Hama perler til...

Abonner på:
Opslag (Atom)