Hej jeg hedder Trine og jeg er negle-hærger...
Siden jeg var barn, har jeg hærget mine negle og neglebånd. Jeg har kradset og gnavet, pint og plaget de stakkels negle. Jeg har næsten altid været flov over mine naller.
"Go negl" er for øvrigt magtesløs.
Men i dag gjorde jeg noget grænseoverskridende.
Det er nemlig sådan, at jeg er så vant til de grimme negle, at jeg slet ikke synes, det passer til mig med lange, feminine negle. Og faktisk er de der manikure-negle slet, slet ikke noget for mig, og jeg må også indrømme, at jeg bliver irriteret på hende der "Det søde liv" damen, når hun står og fægter rundt i luften med sine hvide negle-tipper.
Jeg fik ordnet negle i dag - til den helt store guldmedalje!
Jeg tænkte, at hvis jeg brugte penge (og et gavekort) på neglene, så kunne det måske betyde, at jeg ville holde mig fra de små stakler. Desuden havde jeg hørt, at man slet ikke kan bide sig igennem de der falske negle.
Det var en ret omfattende omgang, og jeg vidste faktisk ikke helt, om jeg skulle grine eller græde, da damen var færdig med diverse instrumenter og smørelser. Nu sidder der så nogle meget kraftige og forholdsvist lange negle HELT fast på mine fingre.
Jeg bad damen lave dem så naturlige som muligt og takkede pænt nej til de famøse hvide tipper.
De har siddet på mine fingre siden i formiddags, og egentlig synes jeg ikke, de er så tosset endda.
Status er desuden pt, at jeg ikke engang har overvejet at hærge en eneste negl!
Det er dog stadig uvist, om jeg ville gøre dette igen.
Hvad synes I? Hvis I skulle være i tvivl, er det de nye negle på billedet ;-)
Jeg har det rigtig fint med ærlige kommentarer.
