Vingummibamsens puslebord er lidt småkedeligt, så jeg har længe gået og overvejet at bruge en masse penge på nogle smukke porcelænsgreb. Men så opdagede jeg, at det slet ikke er nødvendigt :-)
Jeg har aldrig lavet en tutorial før, så dette er min første...eller det vil sige, jeg har (næsten) stjålet den fra de norske Pickles folk. Jeg kunne simplethen ikke finde ud af at følge deres opskrift, så jeg lavede min egen. Den er til fri afbenyttelse.
SøSøhestens svampegreb - STÆRKT inspireret af Pickles.no.
Bomuldsgarn ”Cotton” fra Stof og Stil og hæklenål nr. 3 er brugt. Desuden en lidt kraftig broderi nål til hæftning og til franskeknuder.
Bomuldsgarn ”Cotton” fra Stof og Stil og hæklenål nr. 3 er brugt. Desuden en lidt kraftig broderi nål til hæftning og til franskeknuder.
1. 3 luftmasker samles i en ring.
2. Først 2 lm og derefter 5 fastmasker i ringen.
3. Fra 3. omgang og indtil der kun er et par omg. til grebets runding afsluttes (bare brug øjemål – her fra 3. til 7. omgang): 1 fm i hver anden m og to fm i hver anden m.
4. 1 fm i hver m. en omgang.
5. Grebet sættes ind i den hæklede svamp, og der hækles videre med grebet siddende i hækletøjet.
6. Der tages derefter ind. 1 fm i 3 m, spring 1 m over, 1 fm i de næste 3 m osv. Dette gøres 2 omgange.
7. Svampens stilk - Der skiftes til hvid garn. 1 fm i 3 m, spring en over, 1 fm i næste 3 m osv. Dette gøres indtil svampe-stilken omslutter og sidder tæt indtil grebets stilk. Der hækles 1 fm i hver m indtil grebets rod og der afsluttes.
8. Svampens prikker er lavet af franske knuder.
9. Svampegrebet er nu klar til at blive sat fast sit møbel J
Denne opskrift er lavet til de greb der er på Vingummibamsens puslebord, men den kan sikkert sagtens bruges til andre greb, men i så flad skal man lige improvisere i forhold til denne opskrift. Prøv jer frem!
Jeg er ikke den store hæklenørd og har aldrig lavet en hækleopskrift før, så hvis der er noget i undrer jer meget over, så sig endelig til.
God fornøjelse.

Tilføjelse:
Hvis du hækler "tøj" til de trægreb, der er lidt brede i enden (den kant der vender mod skruen), så tag 2 til 3 masker ind, før du når kanten, ellers er arbejdet for stramt.
Husk i det hele taget ikke at hækle så "tøjet" sidder aaalt for stramt, det gør nemlig det sidste stykke før slut-kanten lidt mere besværligt, end det behøver.
Ellers bare spørg, hvis der er noget, du er i tvivl om :-)
Sådan nogle kan du også lave (disse greb har den lille kant før skruen):