lørdag den 5. marts 2011

UD! Jeg mener det seriøst!

Det er forår i dag! Solen skinner og der er plusgrader. Ahhhh!!!
Vi har en have. Den er ret lille, meget ujævn og rigtig underlig, men den er altså også lidt hyggelig, og det er trods alt en vaskeægte HAVE.
Jeg er i-k-k-e havemenneske. Jord under neglene siger mig ikke rigtig noget, og jeg har aldrig rigtig hygget mig med havearbejde.
Men jeg kan godt lide skønne haver og hjemmedyrkede grøntsager, frugter og blomster. Plænen klipper desværre ikke sig selv, og frøene sår heller ikke sig selv, så jeg må igang, og nu gør jeg det altså! Jeg mener det seriøst!!
Jeg aner intet om haver, men man skal jo starte et sted. Mine planer indebærer bl.a. højbede, stokroser og nyt stakit over til naboens klamme have (mere om det en anden gang), for det kan jeg overskue, og når jeg kigger på alle de hersens små poser med frø (3 for en Tiger - wink wink), så håber jeg virkelig at der langt, langt inde i mig bor bare et lillebitte havemenneske - juhu, kom frit frem!
Jeg vil altså også meget gerne ha, at Edith bliver glad for at være ude og lege. 
Kom så i gang, din lille Søhest!!

Jeg ved at blogland gemmer på dygtige havefolk. Har I nogle gode ideer/råd til en have-nybegynder?

6 kommentarer:

  1. Åh hvor virker det bekendt, det du skriver om...da vi købte vores hus for lidt over et år siden havde jeg de helt store forventninger om, at jeg skulle så urtehave og vi skulle have hjemmedyrkede kartofler i lange baner, jeg skulle have rosenbede og krydderurter i krukker overalt og så har vi jo et drivhus med den mest fantastiske vinranke, som bare gir et hav af søde mørke druer hvert år....MEN...jeg blev i DEN grad snydt - mit indre havemenneske var også blevet væk...eller måske har det aldrig været der!?!?!

    Så jeg har også bestemt at i år skal det være...NU skal vi have tomatplanter og agurker, krydderurter og sommerblomster...og jeg VIL bare have det gjort i år - det kan da for hulen ik være så svært...jeg har endda købt en have bog, hi hi:-) Så jeg føler mig meget meget målrettet...og det vil jo også være optimalt at gøre det i år, nu hvor jeg skal nyde hele sommeren herhjemme på barsel:-)

    Pøj pøj med dit haveprojekt - jeg må holde øje med hvordan det går...så kan vi da altid holde hinanden op på "have-løfterne" :-)

    Kh. Malene

    SvarSlet
  2. Hi, hi lille søhest.. Jeg er sikker på at du kan klare at få jord under hovene.. Hov en søhest har ikke hove?
    Anyway Trine du kan! Jeg er sikker på det:-)

    SvarSlet
  3. Bare det var mig, med et lille stykke jord jeg kunne hakke i. Jeg ville gå AMOK!!
    Går nu og drømmer om at der er flertal i foreningen om at få altaner, så jeg da bare har et par krukker at rode i:))

    Stine
    p.s. fede køb i genbrugsen

    SvarSlet
  4. åhh hvor jeg ved hvad du mener, jeg har godt nok ingen have, men en meget stor altan hvor der sidste år skulle havde været en stor trækasse med jordbær og en med noget andet samt krukker med krydderurter og tomatplanter!

    men ak, det blev ikke til noget, så måske er det i år at jeg skal få gang i det projekt. det kunne jo være super hyggeligt at have en lille "have" her på min altan.

    SvarSlet
  5. Vi har desværre ingen have, jeg sukker højlydt, men der kommer ingen ;-) Der er dog plads til krukker og et par trækasser. Den ene bliver der sået blomster i, den anden blomster + dild og persille. Det har pigerne stor glæde af at hente til maden. Og et par blomster til en vase er også et hit!

    Det virker godt at købe nogle "færdige" blomster, så haven ligesom er igang og ikke ser død ud. Nogle påskeliljer fx.

    Held og lykke :-)

    SvarSlet
  6. Malene - Åh, hvor skønt med en som virkelig forstår mig!! :-)
    Havde faktisk håbet, at nogen ville ha det lidt på samme måde som mig. Og ja, lad os da lige holde hinanden lidt i ørerne.
    Jeg har fået overtalt kæresten til at højbedekasserne skal laves i denne måned, så snart frosten holder sig tilbage. Uh, det bliver godt!!

    Kristin - Haha!! Nej, umiddelbart ville jeg nok også sige at os Søheste er uden hove. Det ville nok se lidt mystisk ud ;-D
    Tak for tiltroen! Og du har ret - Yes, I can!!

    Stine - Af respekt for jer uden have, lover jeg at gå en lille smule amok. Så virker jeg vist ikke så utaknemmelig.
    Ja, jeg er vist lidt en lidt have-forkælet snotunge - jeg vil oppe mig!

    Anja - Skønt med endnu flere, som er i samme båd! Lad os holde hinanden lidt i ørerne. Nu har jeg ligesom taget hul på emnet, og det forpligter jo lidt. Nu bliver jeg ligesom nødt til at følge op på havesituationen.
    Jeg føler mig kampklar!
    Krydser fingre for at du får din altan indrettet i år.

    Polka - Skønt med endnu mere motivation!! God ide med at så noget, der ligesom er "færdigt". Det gør det jo en del kønnere at se på. Tak for tippet og hvor lyder det bare skønt med altankasserne!!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...