mandag den 28. marts 2011

DIY - Babylegetøj - Verdens simpleste og bedste kludedukke

En tur i fantastiske Askeladen i Århus førte til en spændende samtale med indehaveren, som gav mig en tegn-og-fortæl forklaring på en superlet kludedukke. Her er en DIY til jer der følger med på Søhesten.
Du skal bruge:
-En stofble eller lign. firkantet bomuldsstof.
-En god håndfuld uld.
-Broderigarn eller andet stærkt snor.
- ca. 5 minutter for længere tager det ikke at skabe dukken.
1. Find et punkt lidt over midten af stof-firkanten. Her skal hovedet være. Stram stoffet over ulden, så det danner en rund kugle/hovedet.

Jeg har valgt en af Vingummibamsens forvaskede lilla stofbleer og gul broderigarn købt billigt i Rema 1000. Gul og lilla er mine yndlings komplementær kontraster. De matcher hinanden så godt!

 Stram snoren godt under uldkuglen og vikkel den flere gange rundt. Så har du kludedukkens hals.
 Bind knuder i alle hjørner

Og ta-daaa så er dukken faktisk færdig! Du kan til sidst vælge at vikle lidt mere snor rundt om dukkens "overkrop" som vist på øverste billede.
En hver baby vil elske sådan en kludedukke. Den er blød, nusse-venlig og god at bide i.
Og så er den billig!!
Hvis man synes, kan man evt. dekorere dukken med tryk eller broderi.
God fornøjelse!

Se evt. også min anden babylegetøjs DIY HER.

4 kommentarer:

  1. Det var da smart ;)
    Tak for den ide.

    SvarSlet
  2. Det er i hvert fald let :-)
    Og det var så lidt :-)

    SvarSlet
  3. Den er rigtig sød :) Jeg købte også det broderigarn i Rema, og er ved at brodere et rigtig stort broderi til min første baby, som er forventet at ankomme til maj, men er løbet tør for en gul farve nr. 104 - nogen der en nøgle? Den er umulig at finde igen... har prøvet overalt :(. - Janni

    SvarSlet
  4. Jeg er først faldet over denne DIY nu - men har da livet lavet to klude/nussedukker til mine børn. Tak for tip og DIY, Trine!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...