torsdag den 17. september 2009

Vingummi-klar!

Langt om længe er den lille krog i vores stue, som vi har brugt som "soveværelse" i 2 måneder, blevet indrettet til vores lille ny familiemedlem.
Jeg har termin på mandag og føler, at hun kan ankomme når som helst. Plukveerne er taget til, og nogle mønstre er begyndt at ændre sig. Min krop er klar, men min hjerne er meget splittet. Der er en masse kontraster i spil: rastløshed, enorm tålmodighed, glæde, bekymring, fødselstrang, fødselsfortrængning, det skal være nu, aldrig nogen sinde og så videre... Jeg tror, det er meget normalt at ha det sådan, før man skal bringe et nyt menneske ind i verden, og lige meget hvad, så kommer jeg ikke udenom. Uha, jeg tror, det kommer til at gøre nas!! Men som min søde veninde skrev til mig: "Hvis det ikke gør ondt, så er der noget galt".
Førstehjælpsbevis fik jeg i lørdags, så nu er jeg opdateret, hvad det angår. Aflåst sideleje var ikke lige mig, men hvor er jeg dog glad for, at jeg nu kan gøre noget selv, hvis uheldet skulle være ude!
Vi kalder hende stadig "den" og "Vingummi"/"Vingummibamse", selvom hun i virkeligheden skal hedde Edith, men for det første er det underligt at kalde den store mave "hun", og tænk nu hvis det er en han!! Spørgsmålet er så, om vi egentlig har fattet, der en et lille menneske derinde, men hvis ikke, så finder vi skam snart ud af det.

4 kommentarer:

  1. Det bliver så stort! Kan godt selv huske den laaange ventetid og så ændringen af ens liv næsten fra den ene dag til den anden. Nyd at være dig selv nærmest lidt endnu og glæd dig så bare :-)

    SvarSlet
  2. Hei!
    Det se veldig hyggelig ut, sa Velkommen lille Vingummibamse....
    *~ ♥ ~*
    Beatrice

    SvarSlet
  3. Det er spændende. Sikke et fint hjørne og jeg elsker bare lyskæder, godt du mindede mig om, at sådan en må jeg have fat i. Det giver så meegt hygge og er bestemt ikke forbeholdt julen : )

    SvarSlet
  4. Åh vilka härliga tider, oroa dig inte allt kommer att gå fint, helt plötsligt har man ett litet barn i sina armar och i nästa sekund har man glömt hur det var innan. Ser väldigt mysigt ut till nya babyn, fint namn. Nu väntar vi med spänning!

    Anna x

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...