søndag den 20. september 2009

Længe leve Ingerslev Boulevard


Kæresten og jeg drog i formiddags til bagagerumsmarked på Ingerslev Boulevard i Århus. Vi havde en helt igennem fantastisk dag, gjorde nogle utrolig tilfredsstillende handler, spiste brunch på Ministeriet og fik en ParadIS til dessert. Vi nød virkelig hinandens selskab! Hvem ved, måske er det sidste gang i lang tid, vi får sådan en dag sammen, bare os to.

Vingummi fik en hel masse striber og andet tøj. Det meste er smart mærketøj, som vi aldrig ville ha råd til at købe fra ny. I det hele taget består Vingummibamsens garderobe udelukkende af genbrug og hjemmestrik, og vi har tænkt os at holde stilen. Det kan vist ikke betale sig andet. Det blev også til en masse legetøj og læsning, til når hun bliver barn i stedet for baby.

Katten er panisk angst for hesten fra Rice (men hvorfor dog?!?), så det har vi mennesker haft en masse sjov ud af. Hesten fik jeg til en 10'er, og den koster stadig kr. 189,- i butikkerne (se selv!!). Gnæk og Jubi!

Ud over et par bøger, cd'er og nips, fandt vi nogle fine, gamle stole. De skal nok betrækkes om på et tidspunkt, men de passer perfekt til vores spisebord i stuen - kr 100 i alt for dem alle fire. Jubi!

I alt brugte vi omkring 550 - 600 kroner. Det, synes vi selv, var ret godt gået. Hurra, fordi det er muligt for os at få fingrene i en masse ting og sager, selv om vi er på SU. Ovenfor vises dagens "høst".

4 kommentarer:

  1. Neeeeejj, sikke en masse masse fine ting, det er da helt vildt hvad I har fået for de penge :) Og sikke heldig den lille Vingummibamse er.
    Jeg griner i øvrigt lidt af, at I driller katten - de er skøre de kræ :)

    SvarSlet
  2. helt utroligt hvad i kunne finde af lækkert babytøj! og de stole er virkelig også et godt fund! lyder som en hyggelig dag : )

    SvarSlet
  3. super gode fund - vingummibamsen bliver så fint udstyret!

    SvarSlet
  4. Super fund....hurra.Held og dygtighed :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...