mandag den 12. december 2011

Vinter-eventyrbryllup

Weekenden har været rigtig travl, men virkelig også rigtig GOD! Fredag var der julefrokost på min dejlige arbejdsplads, lørdag var der EVENTYRBRYLLUP, familiekomsammen i går, og begivenhederne fortsætter, for i aften står den på min fars 60 års fødselsdag.
Dette indlæg kommer fra nu af til udelukkende at omhandle lørdagens fantastiske vinterbryllup. Min søde, smukke veninde skulle giftes med sin udkårende, og suk, sikke et drømmebryllup!
Jeg har aldrig før oplevet et vinterbryllup, og jeg synes, det er så skøn en ide! Det var så fint og magisk og ikke mindst romantisk!
Under både gommens og brudens tale måtte jeg fælde et par tårer. På et tidspunkt udstødte jeg endda et spontant gråd-grynt. Jeg plejer ellers ikke være så let til tårer, men her kunne jeg altså ikke undgå at lade mig rive med...og nixenbixen, jeg var bestemt ikke den eneste! Jeg synes, det er fedt, at jeg er blevet sådan lidt følsom med alderen. Tror det klæder mig...
Min veninde er ualmindelig kreativ og hele brylluppet emmede af hendes vidunderlige ideer og påfund.
Stemningsbillede fra kirken
Her er så KJOLEN!! Nå ja, og den meget smukke brud - kort efter hun er trådt ind i kirken.

Det smukke par på vej ud af kirken
Brudens buket
Bruden har selv kreeret brudekjolen af vintage gardiner og kniplinger!! Og den var så smuk!! Jeg bøjer mig i støvet, gør jeg!
Brudens smukke, blonde hår
Vielsesringen - Bruden havde gommens fingeraftryk på sin ring og gommen havde hendes... Genialt!!!
Ankomst til festen. Rundt i hele festlokalet hang der farverige flagranker.
Mit bordkort - så fint!
Borddekorationen - smuk!
I festlokalet stod der et stort juletræ. Alle gæster var blevet opfordret til at medbringe et stykke julepynt hver. Vi hang alle sammen et manillamærke med navn ved pyntet, så det ku ses, hvem der havde medbragt det.
Mit julepynt (find link til DIY i DETTE indlæg) og en anden af min venindes hjemmelavet fugleophæng.
Brudens søsters smukke hår!
Stilfuld julestemning
I den ene ende af festlokalet hang disse SMUKKE kæmpestjerner med lys i.
Og her, ved siden af juletræet, kunne man sidde og skrive i gæstebogen.
 Endnu mere tillykke til L + S!

15 kommentarer:

  1. Hold nu op, sikke nogle skønne billeder! Jeg vil også giftes. Sgu! Kjolen må du lige lokke hende til at vise mere af, den ser helt fantastisk ud, og jeg elsker idéen med gamle gardiner og kniplinger. Wow, altså...

    SvarSlet
  2. Tina - Ja, wow mand ;-)

    Julia - Ja, jeg vil også giftes nu - sgu ;-) Jeg har nu tilføjet et billede af bruden lige da hun træder ind i kirken, og vi alle sammen taber kæberne! :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det dog bare SMUKT!!! Hold da op, man sidder jo her bag skærmen og bliver helt rørt.

    SvarSlet
  4. Iiiih, sikke et eventyr. Det har vi alt for lidt af.

    SvarSlet
  5. WOW hvor et stemningsfyldt, farverigt og personligt festlokale. Flot! Super ide med julepynten, så kan de gå rundt om juletræet om 25år, se den fine pynt og mindes, det smukke bryllup! Meget romantisk :-)

    SvarSlet
  6. Gennemført bryllup må man sige. Jeg er helt vild med de ringe :)

    SvarSlet
  7. Det er en kold tid - så romantik, kærlighed, fest og farver er lige, hvad vi trænger til! Dejlige billeder :-)

    Randi

    SvarSlet
  8. Sikke smukke billeder du har taget af venindens bryllup. Og så personligt og anderledes, der er pyntet og gjort ved, meget rørende

    Stine

    SvarSlet
  9. Wauw Trine - det emmer af EVENTYR! Hold da op hvor ser det smukt ud! Jeg vil giftes IGEN!

    SvarSlet
  10. Sikke et smukt bryllup!! Jeg blev selv gift i februar, med masser vinter og eventyr tema. Skønt med et lidt anderledes bryllup.

    SvarSlet
  11. SUK!! Hvor er det bare SMUKT! :)

    SvarSlet
  12. Verdens flotteste kjole! Hold da kæft. :)

    SvarSlet
  13. Hej, ved du hvordan din veninde lavede det fine bordkort - det kunne jeg godt bruge til mit eget bryllup om et par måneder.

    SvarSlet
  14. Hej. Så vidt jeg ved var de lavet af selvherdende ler :-)

    SvarSlet