tirsdag den 7. august 2012

Byggestilhed

Ny entre/bryggers med smukke fliser (elsker skakternet gulv!), som lige mangler en sort fuge.
En sød lille besked fra kæresten.Tihi!
Vingummibamsens kommende værelse. Der er nylagt plankegulv under rodet
Endnu en gang blev Søhesten ramt af stilhed. Denne gang skyldes stilheden, at vores hus endnu en gang skulle smukkeseres. Før var disse rum fuldstændig ubeboelige. Der er støbt nyt gulv, lagt gulvvarme, lavet ny væge og nyt loft, og det har været en omfattende og lang proces, som vi endelig kan se en ende på.
Kærestens ferie blev ikke brugt på andet, og stakkels ham altså! Men han klynker ikke, og det tager jeg hatten af for (var det mig, havde jeg ikke lavet andet ;). Jeg var "enlig mor" for Vingummibamsen, og vi har besøgt venner og familie. Vi fik en masse gode oplevelser sammen, men farmanden var savnet.
Ombygning og restaurering tager altid længere tid end beregnet, især fordi vores hus er 212 år gammelt, og man ved aldrig hvilke overraskelser, der venter.
Denne gang fandt kæresten ud af, at 2 mure, vi dog havde mistanke om ikke var tiptop, var bygget af soltørret lersten. Det var altså sådan nogle man kan smuldre i hånden... Ikke underligt at murene ikke ku holde til hylder mm. Nu er de genopbygget, og så skal der bare lægges væv på og male og sådan.
Vingumien får et nyt, fint og lille værelse, og jeg kan da lige nævne, at jeg GLÆDER mig til at indrette.

10 kommentarer:

  1. Ihh hvor blir det fint, Trine! Sej kæreste du har dig der!!! :-)

    SvarSlet
  2. Smukt gulv. Han er bare sej, ham J!!

    SvarSlet
  3. Det ser spændende ud.
    Glæder mig til at se mere fra ombygningen. :-)

    SvarSlet
  4. Puha sikke en omgang søde Trine!
    Men resultatet ser foreløbig godt ud :)

    SvarSlet
  5. Sikke et fantastisk smukt gulv! Det er også helt sikkert et must have, når jeg engang ud i fremtiden får købt mig et gammelt hus! :-)
    Glæder mig meget til at følge med når indretningen skal på plads! :-)

    SvarSlet
  6. Det blivet godt, super fint gulv og hold da op en sej kæreste du har dig (0:

    SvarSlet
  7. Hvor er han dygtig din kæreste. Og jeg er også vild med det klassiske sort/hvide gulv. Det bliver spændende at se det hele efterhånden som I bliver færdige.
    Kate

    SvarSlet
  8. Nej, hvor lækkert med så gennemført en renovering!! Det bliver spændende at følge og se indretningen af de nye rum. :)

    SvarSlet
  9. Hej Trine
    Et par spørgsmål om dine sort/hvide fliser:
    x Hvad måler dine sort/hvide fliser?
    x Hvor har du købt dem?
    X Er deres slidstyrke egnet til flere års slid eller hvordan?

    Er selv vild m. sort/hvidt gulv og leder med lys og lygte efter:
    - fliser i 30x30 cm
    - farverne skal helst være tæt på sort/hvide og ikke gråsort og creme/brunsort og
    creme
    - med god slidstyrke, da vi gerne vil have de holder maaange år
    Vi kan sagtens finde sorte og hvide fliser, men får altid at vide at de ikke er slidstærke nok til bryggers og entre :-((
    Vi har været i Evers, Flisebent, Alicebutik, Silvan og Johannes Fog.
    I J. Fog har vi fundet nogle flotte, men de måler 45x45, og jeg tænker at de måske er for store til et bryggers der måler 1,80x4,15 m..

    Håber du kan overskue at svare på alle mine spørgsmål :-))
    Forhåbningsfulde hilsner Sophie

    SvarSlet
  10. Hej Sophie.
    Disse sorte og hvide fliser er 45 x 45 cm. De er købt i Fliseuniverset i Tilst ved Århus (på tilbud ;-). Vi synes ikke, de er for store til rummet. Giver faktisk en god effekt med de store fliser. Dette rum har ca samme størrelse som dit bryggers, det er måske endda lidt mindre, og vores hus er gammelt og lavloftet. Disse fliser er gennemfarvet, hvilket betyder de er sorte/hvide hele vejen igennem flisen. Dermed ses det næsten ikke, hvis man skulle slide meget på dem, eller hvis man skulle være uheldig at slå en flis af. De skulle godt kunne klare flere års slitage.
    Minus er at skidtet ses ret tydeligt på de sorte og hvide flader, så det skal ofte rengøres, hvis man ikke vil gå kigge på skidtet.
    Jeg kan desuden anbefale sorte fuger :-)
    Vi har mindre sort hvide fliser i vores badeværelse. De er ca 15 x 15, og de er ikke gennemfarvet, for de bliver jo ikke udsat for samme slid, som ex et bryggers.
    Håber det var et ok svar.
    Held og lykke med fliseprojektet.
    Kh trine

    SvarSlet