Så er jeg endelig tilbage efter en spontan blog-ferie. Har haft super travlt med at drøne rundt til både det ene og det andet. Bla. en virkelig skøn St. Hans i vores gamle boligforening.
Vingummibamsen tonsede rund og legede med de andre børn, og jeg blev (igen) overrasket over, hvor stor hun (pludselig) er blevet. De rutsjede, hoppede, tegnede på fliser (og næser), kiggede på "negle" (snegle) og meget andet. Hun synes, det var meget spændende med børn, bål og heksemutter. Vi blev enige om, at heksen var rigtig flot, men Vingummien synes også hun var "sur" (hun går meget op i om nogen er sure, om de græder mm). Jeg er sikker på sådan en madam vil få det godt på Bloksbjerg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar