Så er vi hjemvendt efter dagens begivenheder. Det er gået rigtig godt!
Jeg var bekymret for, hvor umulig Edith ville blive af at faste, men vi fik hende distraheret en hel masse, så den meget madglade unge dame nåede tilsyneladende ikke at opdage, at hun ikke havde spist siden i går aftes.
Turen ind til ørelægen gik godt, og hun hyggede sig i venteværelset, før vi skulle ind. Hun fik isbjørnen Thea af lægen. Den også har været ved læge (jf. det autentiske hospitalsbånd om bamsearmen).
Edith begyndte at græde, da hun skulle ha masken med bedøvelse på, men så faldt hun hurtigt til ro. Hendes far pjattede og sagde "Høhø, ku man ikke lige låne sådan noget med hjem, til når hun vågner om natten. Høhø. Nå, den har I aldrig hørt før? Høhø" (det skal siges, at han er ekspert i det, jeg kalder onkel-humor...). Så fnes jeg lidt og glemte helt selv at begynde at græde (det var ellers tæt på).
Selve proceduren tog ca. 3 minutter, og så fik vi en splattet, bedøvet lille pige tilbage. Efter et par minutter begyndte hun at græde en masse og kaste sig rundt (ikke sjovt!). Det varede i 5-10 minutter, og så kiggede hun på et billede og sagde "Ej, 'a'det?'"Og så var hun sig selv igen. Hurra!
Nu er vi hjemme igen. Edith er pandekagemæt, glad og leger med sit nye Duplo :-)
Nu krydser vi fingre for, hun ikke får kvalme.
Indtil nu er konklusion: PYHA!!!!