▼
mandag den 29. november 2010
Hjemmestrikket strikkeopskrift - vest eller trøje??
I dag gik jeg i gang med at strikke til Edith...igen.
Denne gang opfinder selv opskriften. Noget jeg synes, jeg gør alt for lidt, og det skal der laves om på.
Det bliver en lilla trøje eller vest med gult mønster.
Jeg har bare ikke besluttet, om det skal blive til en vest eller en trøje endnu.
Hvad synes I?
Jeg satser naturligvis på at lægge opskriften herud på En Søhest.
Hulkrustrøje in action
I dag fik Edith sin nye trøje på for første gang, og den passer hende perfekt, og det håber jeg den vil blive ved med hele vinteren. I nakken er der en lille, lilla knap fra Søstrene Grene.
Det var lidt svært at fotografere hende, for hun var lige i gang med at tumle på sin slå-ud madras.
søndag den 28. november 2010
Ælle Bælle Bloghygge
Edith og jeg kom for et par timer hjem efter et ualmindelig hyggeligt besøg hos Bella. Jeg kunne ha blevet i mange flere timer, for jeg synes slet, slet ikke, jeg blev færdig med at snakke med de tre skønne bloggere.
Tænk jeg var lige ved at blive hjemme, for sneen virkede så skræmmende, men efter nøje overvejelser drog jeg afsted, og det har jeg bestemt IKKE fortrudt.
Mette, baby-Sofia (åh suk!) og Karen var ankommet, da Edith og jeg dukkede op. Der gik ikke lang tid, før vi alle sad og smovsede os i lækre, hjemmebagte æbleskiver og gløgg, og så kørte snakken ellers.
Vi fik gang i en spændende snak om, hvad vi vil med blogland, og hvor nogle vores blog-grænser går. Og så snakkede vi om, at blog-amning kan fremme mælkeproduktionen...eller var det blok-amning... Nevermind, begge dele lyder fremragende for nybagte mødre!
Edith vimsede lidt rundt med skønne Eliott og legede med hans fine legesager. Hun er en lille pilfinger og var lige ved at sluge en af Karens fine små hæklerier, som jeg tror alle Karen-fans nok snart får at se (glæd jer!).
Bella og jeg fik øvet os i at bytte lidt retro-stof. Jeg håber Bella er tilfreds, for jeg er.
Billederne (som er lidt mørke, for mit kamera er ikke god til aftenfotos, men håber at hyggen er til at spore): Mette sidder med sin lille lækkerbisken, Bella er i gang med et spændende strikkeprojekt, og nederst er mit fine, nye stof.
Tak Bella, for en dejlig eftermiddag!
lørdag den 27. november 2010
Vinteren har væltet vores pæretræ
Billederne er taget tidligt i morges, derfor er de lidt mørke.
Vores gamle pæretræ kunne ikke klare den store mængde sne, der er væltet ned over os i de seneste dage. Nu ligger det og flyder midt i vores have :-(
Øv bøv. Men når det er sagt, var pærerne ikke særlig gode, så det helt store tab var det måske ikke...
Krattet der ses på øverste billede, er trækronen.
Farvel pæretræ.
I dag skal jeg til julemarked nede i spejderhytten, bagefter til konfektdag hos mine forældre og i morgen skal jeg mødes med nogle spændende blogfolk!!! Glæder mig vildt og vil bare lige sig, at jeg bliver SÅ hamrende skuffet, hvis sneen forhindrer mig i at dukke op! Hør efter sne!!
fredag den 26. november 2010
Endelig!! Hulkrus finale
Så blev den endelig færdig, Vingummiens hulkrustrøje (fra Isagers bog "Strikketøj"). Jeg har simpelthen ikke haft tid til at strikke den færdig før nu. Jeg begyndte på den helt tilbage i august!!
Jeg synes rigtig godt om resultatet.
Den var faktisk slet ikke så svær at strikke, som jeg troede, men farveskiftene og splejseriet var lidt en tidsrøver.
Anbefales til de strikkeglade :-)
onsdag den 24. november 2010
Rødt og hvidt med lidt glimmer
I forgårds var jeg et smut i Søstrene Grene. Ud over den wall sticker jeg viste i sidste indlæg, købte jeg en masse julepynt, og kunne ha købt meget, meget mere, men man må jo stoppe et sted. Vi har altså heller ikke så meget plads her i huset, så jeg må styre mig...lidt.
Jeg synes, man fornemmer, at en vis dame har en finger med i spillet, eller tager jeg helt fejl?
Papiret er fra Ikea. Det er dobbelsiddet, hjerter på den ene side og striber på den anden - smart!
Nå ja, og så er der jo kun en måned til jul i dag!
tirsdag den 23. november 2010
Lidt mere pynt...og knapper
...nu på køleskabet.
Resten af Søstrene Grene wall stickeren kom på fryseren.
Så vil jeg også lige vise nogle fine knapper, jeg købte sammen med wall stickeren.
I morgen viser jeg endnu mere S.G. guf!
Resten af Søstrene Grene wall stickeren kom på fryseren.
Så vil jeg også lige vise nogle fine knapper, jeg købte sammen med wall stickeren.
I morgen viser jeg endnu mere S.G. guf!
Pynt på kasser
I vores køkken har vi disse kasser fra Ikea.
I den øverste opbevarer vi plastikposer og i den nederste pap og papiraffald.
Jeg har set andre bloggere pynte dem med tapet (de er jo lidt kedelige i sig selv), og det havde jeg egentlig også tænkt mig at gøre, men efter et smut i Søstrene Grene i går, bliver de nu pyntet med nogle fine Wall Stickers.
Vingummien synes de er meget fine og siger "Aaaiiiii" - og så prøver hun at sige som en ugle. Stor pige!
I den øverste opbevarer vi plastikposer og i den nederste pap og papiraffald.
Jeg har set andre bloggere pynte dem med tapet (de er jo lidt kedelige i sig selv), og det havde jeg egentlig også tænkt mig at gøre, men efter et smut i Søstrene Grene i går, bliver de nu pyntet med nogle fine Wall Stickers.
Vingummien synes de er meget fine og siger "Aaaiiiii" - og så prøver hun at sige som en ugle. Stor pige!
Inde i varmen
Normalt går julen først op for mig, når den er overstået, men i år er jeg vist i vaskeægte julestemning.Især med sådan et vejr.
Skønt!
søndag den 21. november 2010
Vellykket byttehandel og katten
Jeg har byttet mig til lidt smukt retrostof og dette skønne dukkesengetøj lavet af Mia (Katten skulle lige snige sig med på billedet).
Hun har også en superfin blogshop.
Super byttehandel! Det er første gang, jeg har byttet mig til noget her i blogland, men bestemt ikke sidste.
Jeg bytter gerne med det, jeg viser i min Søshop.
Katten har fundet et nyt sted at slappe af. Ovenpå en puf jeg købte i Netto engang. Jeg synes, den klæder hende!
Et lille tillægsspørgsmål: Er der andre end mig der har problemer med "Status"-oversigterne herinde på Blogspot?
torsdag den 11. november 2010
Jeg kan BRYSTE mig af at lykken i den grad har tilsmilet mig! #3
Først kom denne med posten, så dette og nu også disse fine kort!
Synes simpelthen de er så fine!!
Der er en vild dame, en rokoko dame og en hverken fugl eller fisk dame! Og det er HENDE HER der har lavet dem.
Som sagt fordi jeg støttede brysterne :-)
onsdag den 10. november 2010
Jeg kan BRYSTE mig af at lykken i den grad har tilsmilet mig! #2
Først fik jeg denne med posten, så kom dette!
Det er HENDE HER der har lavet det.
Hvor heldig kan man være!
Jeg kan BRYSTE mig af at lykken i den grad har tilsmilet mig!
Ikke nok med at jeg har vundet denne helt fantastiske (!!!!) pude. Det er hende her der har lavet den.
Hvor belv jeg dog glad, da jeg åbnede pakken. Forvirrede og distræte jeg havde nemlig ikke opdaget, at jeg havde vundet flere sager i brysternes navn.
For det ikke skal være løgn , så har jeg også vundet den her, det her og disse! Alt sammen helt utrolig fine sager. Er det ikke vildt! Jeg er målløs!
De andre sager dukker op med posten engang inden længe. Skal nok tage billeder og vise dem på En Søhest. Glæder mig! Alt sammen har jeg vundet, fordi jeg valgte at støtte brysterne HER - Fantastisk...siger det lige igen, FANTASTISK initiativ!!!!
Tusind tak til de dygtige, kreative folk, der har doneret sagerne.
Hvis du har støttet brysterne, så tjek lige om du har vundet, for der mangler tilsyneladende nogle adresser, som gaverne kan blive sendt til.
Andre der har været heldige?
tirsdag den 9. november 2010
En lille reklame...
...For min blog shop EN SØ-SHOP. Der er et par nye ting til salg, og der kommer flere i løbet af i morgen :-)
Kig endelig forbi!
torsdag den 4. november 2010
Dagens høst nam nam
En hel time i dag skulle jeg slet ingenting, og så drog jeg til en nabo-by og plyndrede genbrugs'erne!
2 x uld til børn, en smuk dug til med smukke korssting (skal ha købt en gennemsigtig plastdug at lægge over, så den kan bruges i køkkenet), en smuk illusteret børnebøg om Tivoli, en masse lækkert garn til kr. 5 pr nøgle, mønster på islandsk sweater, Kaskelotternes Sang, smuk retro opbevaring og et sødt hæklet babytæppe til en lille pige.
Er særdeles fint tilfreds!
onsdag den 3. november 2010
Streetart, fremtidsforvirring og "våde" ører
Jeg læser jo til lærer, og lige nu er jeg i min allersidste praktik.
Jeg skal snart undervise i Streetart, og fandt i den anledning lige nogle billeder, jeg tog i latinerkvarteret i Århus for et par uger siden. Jeg går ikke ind for, at man maler løs på bygningerne, men må også indrømme, at man ofte kan finde nogle fine detaljer i by-billedet.
Nå ja, og noget helt andet er, at Vingummien har fået væske i ørerne. Møgbæ blev der sagt! Jeg krydser fingre for, at vi undgår dræn, og at hun snart er sig glade selv igen (for tiden er ulvetimen ikke for ulveunger!).