torsdag den 4. marts 2010

Stor mængde guf og svar til skøn blog feedback


Jeg elsker at følge med i, hvad folk i blogland erhverver sig at smukke sager, og jeg elsker at vise, hvad der flytter ind i vores lille bindingsværkhus.

Jeg har brugt penge...måske trøste-shoppet lidt... -meget, men det var helt klart det hele værd! Som mange af jer måske fornemmer, ææælsker jeg æsker. Jeg er vist ÆSKOMAN (!), og det kan jeg forstå, at flere af jer også er :-)
Jeg har længe ønsket mig smykkeskrin-æskerne fra Housedoctor. Indeni er der små rum til smykkerne. Jeg er gået æske-amok i Netto - jeg skulle lige afreagere før de bliver udsolgt.
Jeg kom også lige til at købe et rundt tæppe fra Housedoctor (har i forvejen et aflangt et i samme stil). Katten og Vingummien elsker det, og det gør J og jeg også! FINE sager!
Jeg blev vild med den lilla æske, da Dorthe gav sådan en væk på sin blog, og da jeg desværre ikke vandt, måtte jeg lige slå et smut forbi min yndlingsbutik BoxDeLux i Århus og få min helt egen. Den kan nemlig holde styr på vores permanente papirrodebunke.
Jeg har fået blomster af søde J, som bare syntes jeg skulle ha sådan nogle - ingen anledning. SUK, hvor dejligt!

Tak for alle de skøde beskeder på mit Give Awæske indlæg!! Overvældende med så mange skønne, skønne kommentarer. Jeg ville gerne svare jer alle, men tiden kniber. Men I kan tro DET VARMER, søde damer!
Desuden har jeg passeret 100 faste læsere!! Det er jo fuldstændig sindssygt!! Faktisk troede jeg aldrig, jeg skulle kommer i nærheden af 50, så det er ret overvældende.
Jeg har besluttet, at der også skal være en 2. og 3. præmie, som bliver små æsker med låg :-) De er ikke lavet endnu. Jeg håber, vinderne vil synes om dem :-)
Ærgerligt at så mange af jer er gået æske-forgæves i jeres Netto'er :-( Men her er da i det mindste chancen for at blive en æske rigere. Og så slipper I oven i købet for det med papiret ;-)

Jeg har fået et par gode spørgsmål på give awæske-indlæget, og her svarer jeg lige på dem:

RikkeW - Historien om hvorfor Vingummibamsen hedder vingummibamsen:
Da jeg var ny-gravid, forklarede jeg en klasse jeg underviste, at når man kun var en lille smule gravid, var babyen på størrelse med en haletusse. Men så måtte en dreng protestere: "Nej Trine, det' en VINGUMMIBAMSE!!", råbte han ivrigt og flere gange i træk.
Og det har hun så heddet lige siden :-)
FEDTFEDTFEDT med søhestebamsen!! TAK!

Dorthes Roderier - Det med tape i kanterne på billedet, har jeg lavet ved hjælp af et billedbehandlingsprogram jeg købte for et par år siden. Det hedder Paint Shop Pro og er lidt smådyrt at købe, men så vidt jeg ved, kan man downloade programmet gratis i en måned HER.

Westmose - Jo, det var mig med de flettede stjerner og æblet i haven - skide godt husket!!!

6 kommentarer:

  1. Æskoman, ny diagnose, men ikke den værste :o)) Åh hvor er han sød ham J. Prøver lige at se om det ikke smitter af på K, ved at fortælle hvad J er kommet med til dig ;o)
    Knusser Lunde.

    SvarSlet
  2. Æskoman er dog en af de lidelser man sagtens kan leve med. J har det dog lidt mere svært med at de æsker, så jeg må snart ofre nogle af de gamle :-(
    Men det er ok, nu da jeg har fået blomster ;-)

    SvarSlet
  3. Fedt - tak - mangler nemlig et smart program hvor man kan lave sådan nogle sjove ting... ;o)

    Hvor er det en sød historie med vingummibamsen! Synes alle bloggere har sådan nogle søde og sjove navne til deres børn.

    Kram

    SvarSlet
  4. Det var så lidt, Dorthe! Held og paint shop pro lykke!
    Jeg er også sødt på flere bloggere, der kalder deres børn tossede navne. Ved ikke helt hvorfor vi gør det...Måske bare fordi er det hyggeligt...eller pisseirriterende, alt efter hvordan man ser på det ;-)

    SvarSlet
  5. Hej Trine

    Super skønne æsker...

    (har tagget dig i dine 5 bedste lopper)

    Kh Maria

    SvarSlet
  6. Jamen dog Evigglad, så må jeg lige tænke mig lidt om.
    Og Tak for "tag-ning". Jeg er altid med på en lille blog-leg :-)

    SvarSlet