Ny snakkemaskine

Endelig har jeg investeret i en ny mobilos! Jeg har været enormt frustreret over den gamle i alt for lang tid, så nu har jeg brugt EN HEL TUSSE på en topmoderne, bæredygtig, ultrasmart Sony Ericsson C901 Green Hart (det navn har jeg glemt om et par dage) med et ret godt kamera, så der kan knipses billeder af vingummien, kæresten og alt muligt andet, når jeg ikke lige har det rigtige kamera på mig.
Jeg har besluttet mig for at passe rigtig godt på den, så der skal kreeres en lille mobiltaske. Jeg har været inde på Etsy og Trendsales for at finde inspiration (billederne er lånt derfra). Jeg tror, det skal være noget med broderi...eller måske strik...eller begge dele...hmmm. Tænke tænke.
Mellem amningerne strikker jeg på mit tørklæde og er så godt som færdig med hexagon babytæppet, men det går naturligvis laaangsomt, når jeg er så optaget af min søde, opmærksomme 5 uger gamle vingummi-Edith :-)

Jeg har smittet Glaphuset

En gammel veninde, som jeg har genoptaget kontakten med på fjæsen (alias Facebook) er blevet inspireret til at gå i gang med at blogge. Første indlæg er oprettet , nu mangler hun sikkert bare en masse, der vil følge med (hint! hint!) Klik her på Glaphuset for at kigge med.
Hun fik en datter en månedstid før Vingummibamsen kom til verden og se lige de fine savlesmække, hun selv har opfundet og kreeret!! Uha, de labre retro-striber er lige noget for mig!

Guld-Lykke

Lykke har udfordret mig til at finde 7 ting af guld. Det var lidt svært.
Jeg fandt dog 7 ting med guldfarve, men kun få af dem er af ægte guld. Bedre bliver det vist ikke. Så Lykke, helt amme-zombie er jeg ikke...endnu ;-)

Den lækre lille Vingummi

Her er vores lille nuttebasse igen. I dag har jeg været mor i 3 uger!
Det føles som om, vi fik Edith i går, og alligevel som om vi altid har haft hende. Underlig fornemmelse...
Da vi havde haft hende i 10 dage, fik hun en kusine! Så nu kan jeg også skrive faster (for første gang!) på CVet. Slet ikke tosset med en lille, jævnaldrende kusine og en pavestolt bror.
Amningen lever sit eget liv. Der bliver ikke altid leveret nok mælk til den glubske, lille mund, og jeg er så småt begyndt at droppe tanken om at amme uden ammebrikker.
Brystpumpe er indkøbt på trods af apotek-damens "gode", jeg-har-3-børn-så-jeg-ved-alt råd imod at indføre denne. "Læg hende til så ofte som muligt", sagde hun velmenende, men ovenpå 3 dages konstant amning, der havde ført til en totalt udmattet og meget nærtagende udgave af mig selv. Nogle gange har man bare ikke behov for gode råd... Jeg var åbenbart blevet forvekslet med en kæmpe sut, men nu er den lille, rigtige sut indført, og vi klapper forsat i vores glade forældre hænder.
Vingummibamsen har et godt sovehjerte, når hun først falder i søvn, så det nyder vi (...så længe det varer :-)
Katten er bange for hende. Den ligger i vindueskarmen og sender mig lange misundelige kæl-mere-med-mig-øjne, og babyen sender den hvad-er-du-for-en-frygtelig-uhyggelig-lille-een-øjne (kæmpe pupiller). Stakkels lille kræ.
I morgen skal min kæreste flytte for sin bror, og så skal Edith og jeg passes af den nybagte bedstemor. Jubi!

Nr 139 og dagens tur i det grønne

Vi er lige kommet hjem fra en fantastisk gåtur. Vi mødte nogle meget søde kalve, indpakkede halmballer, også kaldet traktor æg, og jeg fandt (endnu) et drømmehus i udkanten af skoven. Nøj, det var hyggeligt! Ja, og selvom vi lige er flyttet, kan man jo stadig drømme lidt...

Når man ser sit snit - hexagoner

Engang imellem, når vingummien tager sig en skraber, skynder jeg mig at hive hæklerierne frem. Jeg er ved at sy hexagon-lapperne sammen, og det varer ikke længe, inden de alle er samlet. Det færdige resultat vises forhåbentlig snart :-)
Jeg er ikke den eneste, der er faldet for ideen.

Efterårsidyl med vingummi i vognen

Livet som forældre er fabelagtigt!

Farmanden har efterårsferie, så der bliver stadig råhygget, og vi suger den lille vingummi-Edith til os!
For et par dage siden, gik vi den første lange tur rundt om den fine sø, som kun ligger et stenkast fra, hvor vi bor. Vi snakkede med forbipasserende, nød naturen og efterårsfarverne, mødte den grimmeste, men sødeste hund i verden (som jeg desværre ikke fik taget billeder af. Øv!), og hilste på Peter Lundin som kat.
Vi gentager nok succesen senere i dag.