lørdag den 9. maj 2009

"Høsten" fra loppemarked

I dag var jeg på loppemarked i Grenaa med min mor, bror og svigerinde. Vi var der helt fra dørene åbnede, så vi var sikre på at finde nogle fine sager. Vi fik da også mulighed for med åben mund og polypper at iagttage de folk, der bogstavlig talt spurter febrilsk ind til boderne og flår de gamle sager ned fra hylderne – lige i overkanten, synes jeg...
Her er billeder af dagens fangst. Min "nevø-hund", Basse, var også sød til lige at posere pænt på bilederne.
Jeg er altid på udkig efter gode kernelædertasker, og jeg fandt et par stykker, som jeg er rigtig glad for. Siden vi lige har købt et gammelt bindingsværkhus, ville jeg gerne finde nogle gamle sager, som jeg kan dekorere det nye hjem med, når det bliver klar til indflytning. Et gammelt hus skal fyldes med nostalgi! Det gik også godt, synes jeg. Alt i alt en god høst!





1 kommentar:

  1. sikke nogle fine ting du har fundet! jeg er totalt i loppemarkedhumør...men tror ikke der er noget åbent på en søndag i kbh. god søndag trine!

    SvarSlet