mandag den 29. april 2013

Undskyld til Søhesten

Min kære blog bliver forsømt...igen. De sidste mange uger har været fyldt med enten travlhed eller sygdom - indimellem en kombi af begge :(
Lille baby Esther er stadig syg, og jeg håber sådan, at hun snart er på toppen igen, for det er så synd for det lille pus.
Jeg får dog postet billeder på min Instagram profil. Forhåbentlig kommer der snart ro på igen, så jeg kan tage mig af Søhesten også.
I får lige en sort/hvid collage fra Instagram.
Husk også lige min macarons give away:)

tirsdag den 16. april 2013

Macarons - Test & KitchenOne Give Away

Længe har jeg savlet over de lækre macaron-kager, jeg har set dem rundt omkring i blogland. De ser simpelthen så indbydende og lækre ud. Jeg har dog hørt, de skulle være ret svære at få til at lykkes, og jeg er sådan lidt bagedoven, så jeg har ikke rigtig haft mod på at kaste mig ud i det. 
Da jeg fik tilbudt at teste en macarons bagemåtte fra Kitchen One, slog jeg til, i håb om at en bagemåtte ville kunne lette bageprocessen lidt.
I søndags havde vi en flok dejlige gæster, og i den anledning kastede jeg mig ud i min første omgang macarons. Jeg har fundet en god opskrift på bloggen Himmelske Kager. Jeg synes, den er simpel og til at overskue. Jeg valgte at lave chokolade macarons med 1:1 chokolade ganache. Projektet var en succes. Måske er macarons æstetikken ikke helt på plads, men kagerne fik den rigtige konsistens og de hang ikke fast på bagemåtten. Juhu!
Nu har jeg aldrig prøvet at lave macarons uden form, men jeg er ret overbevist om, at bagemåtten letter processen en hel del. Kagerne får samme form og størrelse, det er let at dosere den rigtige mængde dej, og det var let at løfte formen fra den varme ovnplade, så kagerne kunne køle hurtigere ned, uden at ødelægge macarons'ene. Desuden slipper man for at tegne cirkler på bagepapiret, som det ellers så fint gøres i opskriften ovenfor. Ja, som sagt er jeg lidt bagedoven ;-)
I søndags da jeg serverede mine debut macarons, syntes jeg de var lige lovlig 'tunge' og chokoladeagtige, men da vi i går aftes indtog resterne, syntes jeg sjovt nok, at de var vildt lækre. Mums! Jeg overvejer at afprøve en mere frisk macaron udgave næste gang, muligvis med fyld med frugtsmag. Foreslag til fyld modtages med kyshånd ;)    
Til jer der ikke ved hvad macarons er, så er det små fyldte kager, hvor smag og konsistens kan beskrives som en mellemting af makroner og marengs. 

Nu til min give away :) 
Der er en Lékué bagemåtte fra KitchenOne.dk på spil. 
Hvis du ønsker at deltage, skal du blot skrive en kommentar på dette indlæg.
 
Da jeg har haft spamproblemer, er det desværre ikke muligt at skrive en kommentar som anonym. 
Hvis du ikke har en blog, så husk venligst at skrive din mailadresse. 

Har du lyst til at reklamere for min give away på din blog, Facebook, Instagram eller lign, ville jeg blive superglad. Det øger dog desværre ikke dine vinderchancer. 

Jeg finder en bageglad vinder d. 30. april 2013.

Jeg har modtaget et produkt som tak for at ville teste det, men oplevelse, billeder og holdninger er helt mine egne.

torsdag den 4. april 2013

DIY - Tegn et mønster #8


Endnu et tegneterapi mønster til alle jer i blogland. Som altid gælder det, at man ikke behøver være øvet eller god til at tegne for at kunne være med. Linjerne behøver ikke være lige, og småfejl tilføjer kun charme. Håber denne ellers så ordfattige DIY giver mening. God tegnelyst.


 

tirsdag den 2. april 2013

Give Away vinder og mine nye solbriller

Jeg har fået lov til at teste et par briller fre Sunglassesshop. De blev luftet i går, og jeg er fuldt ud tilfreds. Især med vejret - første ægte solbrillevejr længe.
Ediths fingre kunne ikke holde sig væk og kom snigende, da jeg skulle fotodokumentere ansigt iført solbriller. Er brillen ikke ok på Søhesten? Det synes jeg vist nok den er, og Edith siger, hun er enig.

Nå, men jeg skal jo ha fundet en solbrille vinder. Påsken bød bla. på sygdom til mig og lille E, hvilket slet, slet ikke var rart. Og så skulle hverdagen lige i gang igen, før jeg fik tid til at trække en give away vinder.
Jeg har benyttet random.org, og den valgte kommentar nummer 9, og det er hende HER. Tillykke til Tine. Send mig venligst en mail med din adresse - soehestenblog@yahoo.dk

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...