mandag den 31. januar 2011

Stemningsbilleder fra blogtræf



I går var jeg til blogtræf hos Mamma Mia. Jeg hoppede af toget fra KBH i Fredericia. Ultra hyggeligt at gense og møde nye ansigter!
Mia havde virkelig hygget om os og gjort en masse ud af dagen, som naturligvis gik aaalt for hurtig.
Der var Fastelavnstema, og vi slog katten af tønden og det hele! Der er godt nok længe siden jeg sidst gjorde det. Inden i tønden var der små krea-gotte-poser - så fint!
Tak for en skøn dag Mia og alle I andre :-)

Husflid


I lørdags fik jeg endelig mulighed for at besøge retro-butikken Husflid i København. Jeg har læst en masse om butikken her i blogland, så jeg har længe haft lyst til se den i levende live. Hermed gjort.
Skøn, skøn butik - ingen tvivl! Priserne er en lidt små-pebrede, synes jeg, men tilgengæld er det som at træde ind i et retro-skatkammer. Inspirerende!
Jeg kom hjem med noget fint garn, som skal bruges til Vingummi-strik, nogle labre stempel-bogstaver og noget lækkert og fuldstændig ubrugt retro-stof, som jeg tror skal bruges til puder.
Klart et besøg værd.

Weekend i KBH


Jeg kom hjem i går efter en skøn weekend i hovedstaden hos min veninde og efter et virkelig hyggeligt blogtræf.
Min veninde bor i hjertet af byen og klods op ad Domkirken. Ikke tosset!
Jeg brugte tiden på at sludre med hende, hjælpe med nogle praktiske gøremål og passe hendes vidunderlige børn. Det blev også til et lille Husflid/loppemarkeds-besøg. Mere om det og om blogtræffet lidt senere.
Skøn tur, men altså også helt FANTASTISK at komme hjem til mine to yndlingsmennesker. Jaja, ude godt, men hjemme bedst.

lørdag den 29. januar 2011

Efterlysning - Stavangerflint "Kina"


Jeg har længe gerne villet lave dette indlæg, har bare ikke lige fået taget mig sammen før nu.
Jeg efterlyser nemlig porcelæn som dette.
Det er fra Stavangerflint, og jeg har læst et eller andet sted på nettet, at stellet skulle hedde "Kina".
Da jeg var teenager købte jeg en kasse med 10 store og 10 små tallerkner. Siden har jeg fundet ca. 2 tallerkner og et fad på kræmmermarkeder eller lign. Jeg leder altid efter stellet, når jeg er på loppe-rov, men finder det stort set aldrig :-(
Vi har smadret nogle få tallerkener, og det gør dælme nas!
Ligger du inde med sådan noget labert porcelæn, og vil du gerne af med det, eller kender du nogen der vil, så vil jeg meget gerne høre fra dig.

fredag den 28. januar 2011

Loppe-guf


For et par dage siden tog jeg en af de sædvanlige loppe-runder.
Jeg købte:
To småbitte kuglerammer. Dog ikke for små til Vingummi-fingre :-)
Et par kernelæderstøvler fra Ecco. Ved ikke helt om de falder ind i min stil, men de passer og så har de sikkert kostet mere end en 50'er fra ny :-)
En lille hvid vase som passer ind i min lille vase-samling.
En Cd-afspiller til min (nørdede) kæreste. Han samler på hi-fi. Dyr og pladskrævende hobby, men jeg fik klart pluspoint for at tænke på ham.
Lidt retro-stof i 70'er farver.

Heldige, heldige mig!


Se lige hvad jeg har vundet! Totalt overvældende!!
Jeg var en af de heldige vindere i Mamma Mias wellness uge. Du kan stadig få glæde af al den wellness, der var på hendes blog i sidste uge. Skynd dig at klikke forbi :-)
Jeg har vundet en masse produkter fra Bioselect. Der var en fodcreme, en salve og en hel masse prøver på alt muligt lækkert!
Jubi!! Tusind mange tak Mia!

torsdag den 27. januar 2011

KBH efterfulgt af blogtræf


I morgen skal jeg til København for første gang i flere år!
Jeg skal besøge en veninde, som har brug for lidt hjælp. Hun har en skøn søn og en lille baby-datter, som jeg glæder mig meget til at tilbringe tid sammen med.
Det bliver ikke til meget shopping, men jeg satser på at drøne et smut forbi den attraktive og famøse retro-krea-butik "Husflid".
Hvis der er en eller to andre steder, jeg under ingen omstændigheder må gå glip af, så sig endelig til.

I kufferten pakker jeg denne lilla æske. Den rummer mit "kreative indslag" og skal med mig til blogtræf på søndag i Fredericia hos Mamma Mia. Juhu!
(Tror måske der er flere ledige pladser, hvis du er interesseret.)

DIY- Bold af hæklede femkanter med broderede hjul

Her er en lille DIY til jer i blogland.
Hækleopskriften har jeg fra et udklip fra et gammelt, gammelt håndarbejdsblad.
Jeg har dog selv tilføjet broderiet.




Opskriften har jeg selvudformet, da opskrift-udklippet er blevet væk. Spørg endelig, hvis der er noget, I ikke forstår.


HÆKLET BOLD

Hækl i alt 12 femkanter efter flg. fremgangsmåde:
lm = luftmaske
fm = fastmasker
  1. 2 lm
  2. (Begynd alle rækker med 1 lm) Hækl 2 fm i hver lm = ialt 4 fm
  3. (1 lm) Hækl 2 fm i første, 1 fm i hver af de næste to og 2 fm i sidste = ialt 6 fm
  4. (1 lm) Hækl 2 fm i første og 2 fm i sidste (1 fm i hver mellem disse), indtil der er ialt 18
  5. (1 lm) Hækl en række med 1 fm i hver
  6. *(1 lm), I næste række hækl 1 fm, spring 1 over, hækl indtil andensidste, spring denne over og hækl 1 fm. 
  7. Næste række (1 lm) hækl fm i alle masker*
  8. Det der står mellem * (stjerne) og * fortsættes indtil der kun er 10 tilbage.
  9. Afslut med en række med fm i alle 
Brodér 1 "engelsk hjul" på hver femkant efter flg. fremgangsmåde:
Det gør ikke noget, at hjulene bliver lidt skæve. Det synes jeg kun tilføjer charme.



Sy eller hækl femkanterne sammen, så de danner en bold. Undlad at sy et lille sted, så du kan fylde bolden med pladevat/bamsefyld. Sy det sidste sted sammen "udefra" så pænt som muligt.

God fornøjelse.

onsdag den 26. januar 2011

En elefant kom... Hama Mini


Hermed røber jeg hvad der kom ud af perlerne, jeg viste på Søhesten i går. Sad med pincet og fuldstændig tom hjerne i går. Var nærmest i trance, tror jeg. Virkelig hyggeligt og afstressende.
En elefant blev det til. Mønsteret er fra et gammelt håndarbejdsblad. Det er vist beregnet til korssting, men det fungerer fint som perle-mønster.
De småbitte rørperler er lidt svære at stryge, så der gik en lillebitte smule ged i den, men ikke mere end jeg kan holde det ud :-)
Elefanten hænger på badeværelset indtil videre.

tirsdag den 25. januar 2011

Afslapning


Det gode ved denne slags tidsfordriv er, at hjernen stort set er koblet helt af imens...

mandag den 24. januar 2011

Stylish Blogger Award - Fuldstændig overvældet!!


Tænk at det skulle overgå mig, at hele 6 (!!) bloggere har tænkt på mig og tildelt mig en fin award! Det er altså helt ret overvældende!! Tusind tak alle 6, og undskyld jeg har været lidt sløv til at gøre noget ved sagen. Skulle lige gruble lidt :-)
For at modtage awarden skal man opfylde nogle regler:

Regel nr. 1. 
At takke de som har foræret mig awards'ene.
Tusind tak til de skønne bloggere
Sirianna 
Kandiseret
TrineTusindTing
Makwerk
Stjerneglimt og
Bournonville
 

Tjek lige deres lækre blogs. Der er masser af inspiration at hente!

Regel nr. 2.
Jeg skal dele 8 ting om mig selv.

1. Jeg lærte at strikke, da jeg var barn. Det var min søde mormor, der lærte mig det. Da jeg var teenager gik jeg fra kun at strikke (skæve) halstørklæder til at strikke benvarmere. Først da jeg var 22, strikkede jeg min første bluse, og det var ikke ligefrem en skønhed, men jeg har da gemt den.
Det skal lige tilføjes, at man sagtens kan lære at strikke på meget, meget kortere tid. Jeg har set flere gå fra ikke at kunne strikke til at blive mesterstrikker på mindre end et år (og ja, de har lavet meget andet end at strikke).

2. Jeg får kuldegysninger af tandbørstelyde. Heldigvis er det ikke så slemt, når jeg selv børster tænder.

3. Jeg hader sport i fjernsynet. Især fodbold. Jeg kan godt overtales til at se badminton og håndbold, for det har jeg selv spillet, da jeg var yngre, men så skal der virkelig også bruges toptunede overtalelsesevner!  Heldigvis har kæresten det på samme måde, ellers ville det være ret surt!

4. Efter gymnasiet snuppede jeg intet mindre end 6 fantastiske sabbatår. Stik den!! Læser nu til lærer.

5. Jeg har en tendens til at finde på nye ord og vendinger.
"Anti-tillykke" tittede frem til cupcake workshoppen.
Det er egentlig et godt ord, som ikke overraskende betyder det modsatte af tillykke. Tja.

6.Jeg har skæve fortænder. Det irriterer mig lidt, men jeg bilder mig ind, at man ikke rigtig ser det så tydeligt. Min mor siger, at hun synes det er charmerende...

7. Mine forældre kaldte mig Trunte, Dronning, Donna Lucia, Skindidi, Sismofyt, og mange andre virkelig spøjse kælenavne, da jeg var barn. De popper stadig op i ny og næ.

8. Da jeg for næsten 9 år siden mødte min kæreste, var mit første indtryk, at han var vildt irriterende, og jeg syntes, det var smadder træls, at jeg skulle sidde ved siden af ham. Senere på aftenen kissemissede vi foran lejerbålet. Han syntes, jeg var en sippe og sleeeet ikke hans type. Og det var for 9 år siden - still going strong.

Regel nr 3.
Awarden sendes videre til 8 andre bloggere.
Det er efterhånden svært at finde nogen, der endnu ikke har modtaget den, men jeg forsøger.
Jeg har valgt en flok bloggere, som jeg alle har mødt "i virkeligheden". Jeg har også mødt andre, men mange har allerede modtaget award'en.
Glaphuset
Pif Paf Puf
Susans Drømme
Maglinus
Albert og Will
Ælle Bælle Bu
Lillebitteverden
MissIris
Darling L

Regel nr. 4
Til sidste skal jeg kontakte alle bloggere og fortælle dem om awarden.

søndag den 23. januar 2011

Og vinderne er...


Ej, kæmpe UPS!! Havde så travlt med at lave smukke cupcakes i går, at jeg helt glemte at trække vinderne af de broderede Hama Mini øreringe.
Kæresten har trukket lod på sin helt, HELT egen måde.
Han skulle vælge 3 numre mellem 1 og 48 og begrunde sine valg.
Han valgte disse numre og gav følgende begrundelser...: 

11 - Fordi det er det tal, der ligner to hugtænder mest. Tillykke Davids Engle
16 - Fordi 4 gange 4 er 16, kys din kæreste på rejsen. Tillykke Frk. Hverdag
37 - Fordi det nok er de to mest ulige tal, man kan sætte sammen. Tillykke Unikarina

Tillykke til de 3 øreringe-vindere!
Send mig venligst en mail på soehestenblog@yahoo.dk.
Skriv hvilke farver perler og tråd i ønsker. I kan helt selv bestemme kombinationen, og jeg har både flere farver perler og tråd.

lørdag den 22. januar 2011

Fotospam fra Cup Cake workshop


Åh, hvor havde vi bare en god dag. Ud over den cup cake kyndige Hausfrau og undertegnede deltog Maglinus, Albert&Will, Lillebitteverden, Annchenog Westmose. Alle sammen søde, søde mennesker!!
Snakken gik og vi storhyggede.
Her ses en række billeder fra dagen. Workshoppen kan virkelig anbefales! Jeg har aldrig haft med denne slags kagepynt at gøre før, så alt var helt nyt, og jeg er ret imponeret over, hvor meget Julia ved om cup cake universet.  Det er rigtig sjovt at sidde og hygge med - lidt som at lege med modellervoks i børnehaven.
Vi fik lavet en masse smukke kager. Det fornemmes nok på billederne, at det nåede at blive mørkt, før vi gik hjem, men man kan vist godt tyde skønheds- og nam-nam-potentialet alligevel, kan man ikke?
Jeg spiste en mega LÆKKER kage til selve workshoppen, og da jeg kom hjem, fik jeg hjælp af min lille familie og en gæst til at spise resten.
På sidste billede ses min produktion foreviget.
I dag ku jeg godt lide stjerner, søheste ser kønnere ud på bloggen end på kager (kæresten troede, det var et J...), star bliver til "rats" hvis man kludrer lidt med bogstaverne, Susan har inspireret mig til en and, kæresten spiste huset, fordi han skal lave vores hus om hele tiden, og han synes jeg skulle spise hjertet, fordi jeg er så sød.

Gave til cup cake eksperten

Juhu! I dag har været en fantastisk dag. Jeg blev hentet af denne søde blogger, og så drog vi til Århus for at deltage i søde Julia Hausfraus fantastiske cup cake workshop.
Det var vandvittigt hyggeligt, og det at lave smukke cup cakes overgik i den grad mine forventninger.Og så var det jo ultraultra hyggeligt at møde de andre blog-folk!
Julia blev tvangsindlagt til at modtage et af mine glas med strik i værtindegave. Det er gråt, så det vil passe til hendes nye indretning. Hun virkede glad, så det var dejligt!
Billedspam af de lækreste cup cakes kommer senere...
Tak for en skøn dag til cup cake holdet!
Uuuhhhhhmmmmmmmmmmmm!!!!!!!!!

fredag den 21. januar 2011

Katte og garnnøgler



Hvad er det lige med de to?
Katten Sif (aka Mivsi) er efterhånden ikke helt ung længere og vil hellere sove end lege, undtagen når der ligger en af mine garnnøgler og flyder et eller andet sted. Det kan virkelig få de små, skarpe kløer frem.
Det er virkelig en dejlig kat, vi har. Skriver alt for sjældent om hende her på Søhesten. Hun er rolig og tålmodig. Edith er helt vild med hende og siger en sådan sjov høj lyd, hver gang hun får øje på hende. Hun vil også meget gerne kysse sin yndlingskat (øh ad!). Katten lægger sig ofte hen foran Edith, og selv om hun får nogle knubs, så finder hun sig i det. Det er altså ikke alle katte, der ville det. Det er som om, hun forstår, at Edith ikke helt kan gøre for, hvis hun er lidt voldsom :-)

So much *garn*, so little time...


Jeg burde egentlig droppe de kreative projekter for en stund og fordybe sig i noget andet, men i stedet går jeg i gang med en masse forskellige projekter...
Jeg lærer det nok aldrig, og det er faktisk også ok.
Bonus info. Jeg har planer om at begynde endnu et lille strikkeprojekt senere i dag. Høhø!
På billedet ses et lille, neonfarvet hækleprojekt, denne og denne.