søndag den 28. februar 2010

Klip en kasse no. II


Den næste kasse er nu færdig. Er ikke helt tilfreds med mit papirvalg, men dog tilfreds nok :-)

I næste weekend skal vi holde navnefest for Edith, og jeg har besluttet, der skal påskeliljer på bordet.

Guld til vingummien


Min veninde, som jeg kender helt tilbage fra de gode, gamle dage på Efterskolen Ådalen, kom for nylig på besøg for at møde vingummien for første gang. Med sig bragte hun en masse genbrugsguld. De fineste klæder til Edith, som lige så vel kunne ha kommet fra gemmerne hos mine forældre. Alt udvalgt med hjertet! Suk, en god gave!
Vi måbede, da vi opdagede, hun havde købt et par bukser næsten magen til mine gamle lilla (det nederste billede). Det er skisme da underligt!

lørdag den 27. februar 2010

Klip en kasse


Netto er paradis for os, der har hang til impulsshopping. Der er (næsten) altid fyldt med sager, som man overhovedet ikke har brug for, men ikke kan leve uden. Sidst var det sukker pop corn (bvadr!) og nu er det "nøgne" æsker og smukt papir (jubi).
Lige nu kan man købe sådan nogle æsker som denne bare uden papir og bånd. Papiret på selve kassen er fra netto og lågets papir er fra Rie Elise Larsen. Jeg har limet det hele på med noget limlak. Sløjfebåndet er fra ...ta-daaa Netto!
Jeg har lavet hul med min hultang og bundet en knude i enden af båndet, så det ikke ryger gennem hullet.
Kæresten er ved at drukne i en overflod af (tomme) æsker, og jeg kan ikke få nok.
Flere æsker vil blive prydet med smukt papir i en nær fremtid.
Han må jo ikke smide dem ud, når jeg selv har pyntet dem...vel??

onsdag den 24. februar 2010

Lidt af mig til Edith

Jeg jubler og jubler og jubler, for jeg har været på mine forældres loft og fandt mit gamle babytøj og min gamle kurvedukkevogn!! Sidst jeg har rørt ved dette guld var for ca. 20 år siden, hvor mine dukker ofte blev iklædt disse skønne klude. Egentlig utrolig det har overlevet.
Jeg er fra '80, så mon ikke også det meste af tøjet er det.
Det giver et lille sus i maven, når jeg ifører min lille vingummi mit helt eget babytøj. Hvor er hun dog sød, og hvor havde mine forældre dog utrolig god babytøjsmag!!
Go home moderne babymode!!
Lidt retro-inspiration til jer blogfolk, hvis I da er til den slags ;-)

My parents saved my old baby clothes, and now baby Edith can wear it, which makes her mother so happy.

tirsdag den 23. februar 2010

Svineheldig!


...var jeg så lige igen!! Over 200 (!) deltog i Trines give away og så så man lige mig vinde førstepræmien!!! Hvor er jeg bare helt vildtheldig og helt vildt glad. Min retro-stof samling er MEGET beskeden, så det her var lige sagen!! Tusind tak, Trine!!!
Jeg drømmer om at lave en rund patchwork pude. Så er det bare lige med at finde tiden til det...
Jeg fandt en opskrift her, men jeg vil gerne ha mange flere stykker stof i min pude.
Nu må vi se hvad det bliver til :-)

- I won another give away - I'm so lucky!

mandag den 22. februar 2010

Helt uhørt hyggeligt


Lørdag var helt uhørt hyggelig!!! J, vingummibamsen og jeg var på besøg i Glaphuset hos hende her, hendes mand og skønneskønneskønne datter Asta.
Jeg kalder hende Lunde, det hedder hun ikke, men det har jeg altid kaldt hende, og jeg tror aldrig jeg kommer til at kalde hende ved hendes rigtige navn - det vil jo være helt forkert.
Vi arbejde sammen for mange år siden (over 10 år siden tror jeg), og sidst vi sås var for 4-5 år siden!! Og på trods af det faldt vi i hak med det samme. Sikke mange gode minder vi deler.Vi havde næsten mistet kontakten, men genoptog den lidt via "Fjæsen" og MEGET via blogland. Hip hurra for blogland!
Lunde og manden fik en lille datter ca. 1½ måned, før vi gjorde - sikke et tilfælde. Så pludselig har vi lidt mere tilfælles, end vi plejer.
Det var virkelig sjovt at være på besøg i Glaphuset. Der var en masse ting, jeg kunne genkende fra bloggen. J og Lundes mand så til med måbende øjne hver gang jeg udbrød blog-genkendelsesglæde-begejstring-lyde. Lunde er ultra krea og hele huset bugner af hendes projekter.
Vi fik en masse god, god mad, og der var ikke et øjebliks pinlig tavshed og så blev de to små piger blev beundret til den helt store guldmedalje. Det var MØGHAMRENDE, SKIDE hyggeligt!!
Og se lige hvad jeg...nå nej, Edith fik!! En duddelutdukke og en hagesmæk!! Hun elsker gaverne, og det gør jeg også. Hagesmækken er blevet brugt flere gange. Den er så dejlig stor, at Vingummien virkelig skal anstrenge sig for at smatte tøjet til med mos, som er det nye hit hos hende.
Jeg lavede en beskeden kaninsutteklud (Opskrift HER) til Asta, som jeg håber hun får savlet godt og grundigt til ;-)
Lunde har lavet en opskrift på de lækreste hæklede hagesmække, og sådan en fik heldige jeg!!
JA hvor heldig var vi :-)

- J, E and I went to see some good friends, and E now owns an adorable "Duttelut" doll and a bib that definitely will come in handy.

Hyggetravlt


Efter 4½ måneders "barsel", har jeg nu genoptaget lærerstudiet. Jeg skal ha indhentet 4½ måneders engelsk (øh, stress?!), så dette er, hvad jeg læser lige i disse dage. Lad mig sige det sådan, den ene bog er mere spændende end den anden...
Jeg håber, jeg fortsat får tid til a blogge, for det er så fedt! Men der kommer nok nogle pauser i bloggeriet en gang imellem.
J er moren nu og han elsker det!

søndag den 14. februar 2010

Søhesten og Kaj siger tillykke til....

video

Stort, stort tillykke til Marianne som har bloggen Strik, mad og andet godt i "Havtornens rige"! Det var første gang Marianne deltager i en Give Away, og ja Marianne, det ku sørme godt betale sig.
Send din adresse til min mail trinesoegaard@yahoo.dk, så sender Kaj og jeg strikkebøgerne til dig. Håber du får glæde af dem!

- The winner of my Give Away is...Marianne :-)

onsdag den 10. februar 2010

Den første gang...



... J og jeg var i byen sammen, siden vi blev forældre var i lørdags. Og det var så skønt...og lidt uhyggeligt, men mest skøøøønt!
Vingummibamsen begyndte for nylig "på flasken", så nu kan hun blive babysittet uden en desperat mor med spændte, ømme bryster ;-). Derfor blev hun afleveret hos mine forældre, og så drog kæresten og jeg til Århus. Lidt grænseoverskridende, men alligevel så god og tryg en fornemmelse.
Først spiste vi på Sct Oluf i Mejlgde. Tænk sig at få så en så lækker og nede på jorden 3 retters menu for kr. 145! Det er vildt! Sct. Oluf har en helt særlig stemning! Ægte Århus - ingen fiseformenhed, ingen bøvethed - bare ro og laid-back-hed. Hvis I ikke har været der - kan I så komme afsted!
Bagefter på Cafe Drudenfuss (drinksbillederne er herfra). Her fik jeg min første cocktail i 1½ år. Åh, den var god...og dyr, men jeg nød hver dråbe.
Dog oplevede vi aftenens nedtur her. Jeg var på toilettet, og da jeg kom tilbage til vores bord, var der en underlig uro, og J kiggede meget insisterende ud af vinduet. Forundret kiggede jeg også ud, og så til min rædsel en person ligge på vejen på den helt forkerte måde!!! HER kan I læse om, hvad der skete. En ung fyr var blevet overfaldet lige udenfor cafeen, og en pige fortalte mig, at 25-30 store mænd var kommet løbende og gik til angreb på ham. De havde sparket på ham og hoppet på ham. Åh, gys!!! Jeg får stadig kuldegysninger af at tænke på den oplevelse. Kæresten var rasende og jeg var bange.
Efter ambulancen kørte bort med ham, forlod vi stedet. Vi talte oplevelsen grundigt igennem og blev enige om, at vi var glade for, vi skulle i biffen, så vi kunne få tankerne et andet sted hen.
En tur i Øst for paradis, som må af Danmarks mest fantastiske biografer (OBS - hvis man kun er til kommercielle Hollywood blockbusters, så er dette måske ikke stedet).
Jeg synes stemningen er SÅ GOD! Det er virkelig en oplevelse at være der. Ingen popcorn og store tønder med cola. Blot et beskedent udvalg af (god) slik og måske en lille kop kaffe, en Søbogaard eller en øl med ind. Og så særligt udvalgte filmperler. Lige efter min smag!!
Vi så Mary and Max. En animationsfilm (nok mest) for voksne. Åh, den var fantastisk!! Får stadig et lille stik i hjertet af at tænke på den! Kan VARMT anbefales!
Da vi kom hjem til bedsteforældrene var klokken næsten 01 om natten og vingummien havde sovet i 7 timer i streg (for første gang siden hun var helt lille)!! Så det havde vist ikke været den store udfordring at passe hende. Dygtig baby!
Oh, what a night!!!!'

Billederne er lidt uskarpe, men ville ikke bruge blitz... :-)

mandag den 8. februar 2010

Donna Wilsons univers

Jeg jubler over hver eneste opskrift i denne bog!!! Jeg er fuldstændig vild med Donna Wilson og hendes fantasifulde univers!
Bogen kan købes på hendes hjemmeside, jeg lige har linket til, og koster omkring kr 145 inklusiv porto. Den er sendt helt fra England og så med kærlighed og små skyer. Hvor blev jeg dog glad, da den dumpede ind af døren! Det kribler i strikkepindene!
Men først skal jeg lige ha oversat de der engelske strikkeudtryk til dansk.
Er der nogle af jer, der kender en hjemmeside eller lign. hvor man kan finde oversættelser?

Lavet af Søhesten


Sådan nogle kom med posten i dag, og fra nu af skal der sidde sådan et lille mærke i de sager, jeg fremstiller.
De er købt HER.

Strikketøj


Jeg har ønsket mig denne skønne bog længe. Nu er den endelig min. HAr næsten besluttet hvad jeg ikke kan leve uden at få strikket.
En gave til mig selv.
TAK! ...det var da så lidt.

torsdag den 4. februar 2010

Amme-tyrani go home!!!


Ak og suk! I søndags stoppede jeg med at amme, da jeg snart skal igang med noget medicin, som ikke er sund for en lille baby. Amning har for mig, som for så mange andre, været noget af en fu***** kamp, og det er aldrig lykkes mig at amme fuldt uden lidt modermælkserstatning "on the side". Jeg har ofte følt mig utilstrækkelig og haft dårlig, dårlig samvittighed.
Men det sidste stykke tid har jeg dog accepteret ammesituationen, som den nu engang var.
Men ovenpå alle disse frustrationer er det mig lidt en gåde, hvorfor det er så smertefuldt at sige farvel. Men tanken om, at jeg aldrig skal holde min lille skat ind til mit bryst, den ultamative trøste- og falde-i-søvn-maskine, gør altså ondt. Men mon ikke det er sådan for de fleste kvinder, der stopper med at amme?
Åh, alle de følelser, og ohhhh alle de hormoner.
Min fantastiske sundhedsplejerske (god kemi blev der sagt!!) var her i dag, og vi fik en lang og god snak om det hele. Blandt andet om hvordan det kan opleves som skamfuldt ikke at kunne amme optimalt. Men hvorfor gør det lige det?? Man skader jo ikke ligefrem barnet ved at give det erstatning...
Hun fortalte mig om en artikel, hun har været med til at skrive, som netop omhandler hvordan "amme-tyraniet" kan påvirke forældrene i en uheldig retning. Det er god, god læsning, synes jeg! Dejlig realistisk og afslappet holdning fra en flok professionelle - dem vi lytter så meget til.
Artiklen kan læses HER, hvis det har interesse.

tirsdag den 2. februar 2010

Vingummiens Dorthe


Den næste Dorthe er på pindene. Har aldrig prøvet at strikke den samme ting to gange i træk, men indtil nu går det fint. Ikke kedeligt eller noget. Hvem ved måske kommer det til at gå hurtigere, når jeg har været processen igennem før. Farverne er lidt mere friske denne gang - måske lidt mere vingummibamse-agtige...
Hvis du har overset min GIVE AWAY, så fortvivl ikke, der trækkes først lod om 2 ugers tid.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...