Med lidt inspiration fra
Glaphuset, vil jeg vise et af sommerferiens mange projekter, der skulle gøre vores nyindkøbte hus mere hyggeligt. Jeg synes, det lykkedes.
Før vi flyttede ind, boede her en mand, som muligvis var lidt af en stakkel. Der er ingen tvivl, om at han røg maaaaange cigaretter, og rygtet siger da også, at han brugte mange timer på den lokale kro. Kæresten snakkede for nylig med nogle lokale mænd, som sagde "nå, har I købt ham drukkenboltens hus". Han døde desværre i en alt for ung alder, og hvem ved, om det var det hårde liv der var grunden til hans død.
Vi overtog de fleste møbler i huset, men smed det meste ud, fordi det lugtede sådan af røg. I køkkenet stod en bænk, et bord og 2 stole som jeg kunne se potentiale i, hvis det altså blev vasket og malet. Her er så før og efter billederne (billederne er taget fra 2 forskellige vinkler).